Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Naturalismen i
England
lidenskabelige Tiltrækning til det andet Køn sig
allerede hos Barnet. Kun fem Aar gammel blev han saa
heftig forelsket i en lille Pige, Mary Duff, at han,
da han 11 Aar efter erfarede hendes Giftermaal,
blev som lynslagen ved Efterretningen.
Til Stoltheden, Lidenskabeligheden, Tungsindet og
den fantastiske Rejselængsel kom som det afgørende
Karaktertræk en brændende Sandhedskærlighed, en
naiv Oprigtighed, der alt som Barn gjorde sig
gældende hos den, hvem den Lod var forbeholdt
som Mand at optage Kampen mod Samfundshykleriet
i Europa. Hans Trods var kun en af Formerne for
hans Sandhedskærlighed. Tjenestepigen havde en Dag
taget Barnet med i Teatret for at se Shakespeare^
Trold kan tæmmes, og man var kommen til det Sted,
hvor Petruchio paastaar, at det er Maaneskin, og
Catharina, som har sagt, at det er Solskin, tvinges
til at frafalde denne Mening. Da saa Petruchio for
yderligere at tæmme hende slaar om, sprang den lille
Geordie efter Repliken: «Hvor du lyver! det er jo
Vorherres Sob, harmfuld over den formentlige Usandhed
op og raabte til Skuespilleren: «0g jeg siger Dem,
Sir, at det er dog Maanen.»
Da George var ti Aar gammel, døde hans
Grandonkel. Barnets første Bevægelse var at løbe
ind til sin Moder og spørge om hun ingen Forandring
kunde bemærke paa ham, siden han var bleven Lord. Da
næste Morgen Eleverne i Skolen blev raabte op, og
hans Navn under hans Kammeraters Jubel blev ledsaget
af Titelen Dominus, var Indtrykket saa dybt, at han
brast ud i Taarer og ikke kunde faa det sædvanlige
Svar Adsum (Her) over sine Læber. Hans heftigste
Glæde var tidligst og længe Forfængelighedens
Triumfer. Men for at forstaa denne Sindsbevægelse maa
man erindre, hvad Lordværdigheden i England betydede
og betyder. Adelige i streng Forstand er i dette Land
ikke mere end omtrent 400 Personer, altsaa omtrent
saamange som der er Fyrster i Tyskland, og Lorden, der
i sit Baroni er udrustet med en næsten uindskrænket
politisk og social Indflydelse, anses neppe ringere
end en regerende Fyrste, og i Almindelighed svarer
hans Rigdom til hans Rang; dette var dog her ikke
Tilfældet; thi Byron var formueløs og Newstead Abbedi
forfaldent og dybt forgældet.
I Efteraaret 1798 begav Fru Byron sig paa Rejsen til
Newstead med sin lille Søn. Da de kom til Bomhuset
foran Newstead, lod Moderen som om hun ikke kendte
Stedet og spurgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
