- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
498

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498 Naturalismen
i England

dette Forhold - oversat paa Dansk af Poul Møller
- og som? leverer Beviset for, hvor dybt denne
UngdomsskufFelse gik ham til Hjerte*).

Forholdet mellem Moder og Søn blev stedse
unaturligerey altsom Byron med mere og mere rolig
Ironi mødte Moderens Anfald af Raseri. Det kom til
Saadanne Optrin, at Moder og Søn en Gang hver for sig
samme Aften sendte Bud til Apoteket med den Anmodning,
at hvis den anden Part skulde forlange Gift,
der da maatte blive udleveret en uskadelig Mikstur
istedenfor. Har de truet hinanden med Selvmord? Det er
med en sørgmodig Humor, at den unge Byron i sine Breve
taler om de Udflugter, ved hvilke han nu og da frigør
sig for Scenerne i Hjemmet, Udflugter, om hvilke han
ikke lader Nogen forudane det Ringeste, af Frygt, som
han siger, «for det sædvanlige moderlige Krigshyb.

I 1805 kom Byron til Universitetet i Cambridge
og tilbragte der sin Tid mindre med Studiet af
Universitetets Fag end med alle mulige Arter af
Legemsøvelser, hvortil han allerede fra Barndommen af
for at raade Bod paa sin Legemsfejl havde hengivet sig
med Iver. At ride, svømme, dykke, skyde, bokse, spille
Cricket og drikke, det var Færdigheder, som han satte
sin Ære i at tilegne sig til Fuldkommenhed. Modeherren
begyndte at spire i ham, og i ungdommeligt Overmod
morede han sig nu med at gøre sine Udflugter sammen
med en køn ung Pige, der fulgte ham i Mandsklæder
snart som hans Page, snart som hans yngre Broder,
under hvilken sidste Benævnelse han var kaad

v O *

nok til at forestille hende for en fremmed Dame i
Badestedet Brighton. Newstead Abbedi havde været
lejet ud. Saasnart det

*) Hojst betegnende for Moderen er den Maade,
hvorpaa hun to Aar efter at Byron havde maattet
opgive sine Forhaabninger, meddelte hamT at Mary
Chaworth var bleven gift. Hun fik Efterretningen,
da hun netop havde Besøg. B}Tron! raabte hun, jeg
har en Nyhed til dig. - Godt, hvad er det? - Tag
først dit Lommetørklæde frem, du vil faa Brug for
det. - Byron gjorde det. Da Moderen saa fortalte
ham, at Frøken Chaworth var bleven gift. stak han
hurtigt Lommetørklædet i Lommen og sagde med tvungen
Ligegyldighed og Kulde: Er det det Hele? medens en
stærk Bleghed udbredte sig over hans Ansigt. ,Til
Moderens Bemærkning, at hun troede, han vilde være
sunket sammen af Sorg, tav han og ledede Samtalen
over paa andr,e Genstande. Jo mindre han kunde have
en Fortrolig i Moderen, des mere maatte han føle
Drift til at betro Papiret sine Følelser og Sorger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free