Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
499
blev ledigt, flyttede Byron derind. Det var et
virkeligt gammelt gotisk Abbedi med Refektorium og
Celler, grundet allerede 1170 med Park og Sø og
Ringmur og en gotisk Brønd i Gaarden. Her levede
han med sine Kammerater et af ungdommelig Trods mod
alle Regler fremgaaet Svirebroderliv, holdt i en
Stil og stemplet af en Originalitetssyge, hvortil
genial Ungdom, der endnu ikke er bleven sig Opgaver
og Formaal bevidst, saa ofte i Historien er set at
forfalde. Man stod op Kl. 2 om Middagen, fægtede,
spillede Fjerboldt, skød med Pistoler, og efter
Bordet gik til den gudfrygtige Omegns Forfærdelse en
Hjerneskal fyldt med Bourgogne rundt. Byron havde, da
hans Gartner tilfældigvis var kommen til at opgrave
et gammelt Munkekranie, i et Anfald af Lune ladet
det fatte i Sølv. og han og hans Venner fandt nu
en drengeagtig Morskab i, forklædte som Munke med
Tonsurer, Kors, Rosenkranse o. s. v., at benytte det
som Bæger*). Man maa dog ikke i dette Træk kun ville
se en ungdommelig Følelsesløshed af den Art, som saa
tit, f. Eks. hos unge Medicinere, kan forenes med
megen Livslyst; en Karakter som Byrons har sikkert
følt en Art bitter Pirring ved under Drikkelaget
at have et saadant Mindetegn om Døden for Øje. I
de Linjer, Byron har skrevet til denne Drikkeskaal,
hedder det, at Berøringen af Menneskelæber altid maa
være den Afdøde kærere end Ormenes Bid. Af altfor stor
Frejdighed udsprang hans Udskejelser dog ikke. Han
havde ikke blot den Tungsindighed, der hos fremragende
Naturer i den første Ungdom saa gennemgaaende er
en Følge af med endnu uprøvede Evner og Kræfter at
befinde sig Ansigt til Ansigt med lutter Spørgsmaal;
han havde den Melankoli, som hans særegne Naturanlæg,
hans Opdragelse, hans heftige Lidenskåbelighed maatte
medføre. Der fortælles fra dette Tidsrum af hans Liv
et Par Anekdoter, hvorover hans Biografer plejer
at blive rørte. Den første angaar hans Hund. Han
satte i 1808 paa sin Yndlingshunds Grav en højst
menneskefjendsk Indskrift, hvori han hævede den
paa den samtlige Menneskeheds Bekostning, og gjorde
samtidigt et (senere tilbagetaget) Testamente, hvori
han fordrede at .begraves ved Siden af denne Hund,
hans eneste Ven. Det andet Vidnesbyrd om hans Følelse
af Forladthed er Maaden, hvorpaa hans Fødselsdag 1809
blev fejret. Paa
.*) Den nuværende Ejer af Newstead har af religiøse
Grunde ladet det begrave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
