Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 Naturalismen i
England
den Dag fyldte han sit 21de Aar og blev efter de
engelske Love myndig. Denne Dag betragtes ellers efter
engelsk Skik som den højeste Festdag; den fejres i
Adelsstanden med Dans, Illumination, Fyrværkeri og
Beværtning af alle Godsets Beboere. Byron var saa
fattig at han kun for Aagerrenter formaaede at skaffe
sig Penge til at give et Bal for sine Folk og efter
Skik og Brug lade en Okse stege. Ingen Vognrække
med høje Fremmede holdt den 22de Januar 1809 for
Slottets Port; hverken Moder, Søster, Formynder eller
Slægtninge indfandt sig; han tilbragte Dagen paa et
Hotel i London. I et af hans Breve fra 1822 hedder
det: «Har jeg nogensinde fortalt Dem, at den Dag,
jeg blev myndig, spiste jeg til Middag Skinke og Æg
og drak en Flaske Ale dertil. Det er min Livret og
Livdrik; men da jeg ikke kan taale nogen af Delene,
bevilliger jeg mig dem kun engang hvert fjerde, femte
Aar paa høje Festdage.» Det er selvfølgelig morsommere
at være rig end fattig, og mere smigrende for
Selvfølelsen at blive lykønsket af Frænder og Venner
end at føle sig hjemløs og ene, men i Sammenligning
med de Vanskeligheder og Afsavn og Ydmygelser, som
enhver ung moderne Plebejer har at kæmpe med ved
Begyndelsen af sin Bane, er denne unge Patriciers
Genvordigheder dog virkelig for Intet at regne. De
fik deres Betydning derved, at de tidligt henviste
Byron, der som Adelsmand saa let kunde være gaaet op i
Stands- og Slægtsfølelser, til de Hjælpekilder alene,
som den enkelte isolerede Personlighed besad.
Det var ingen af Datidens store politiske
Begivenheder, intet Indtryk af Begejstring eller Harme
over de historiske Omvæltninger, hvorpaa Tiden var saa
rig, der udrev Byron af det regelløse og planløse Liv
paa Newstead. Saadanne Begivenheder som Fox’es Død,
som det for England lidet ærefulde Bombardement af
Kjøbenhavn, lod den Personlighed urørt som Yngling,
hvem enhver politisk Hændelse, Daad eller Udaad,
skulde gennembæve som Mand. Det var en privat literær
Genvordighed, der frembragte det første Vendepunkt i
hans Liv. Medens Byron fra Sommeren 1806 til Sommeren
1807 boede i den lille By Southwell, havde han udført
sine første poetiske Forsøg og hos de yngre Medlemmer
af en borgerlig Genbofamilie, Pigot ved Navn,
fundet levende Deltagelse for disse. I Marts 1807 kom
Samlingen ud under Titlen Ledige Timer. Blandt disse
Digte er der intet meget betydeligt; de iblandt dem,
som varsler om et kraftigt Følelsesliv, taber sig i
en lang Række Skoledrengepoesier, dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
