Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
509
at staa ene uden Venner gaar gennem alle hans
Udtalelser. Han venter hjemme kun at modtages af
Fordringshavere. I Virkeligheden modtoges han af
Efterretningen om sin Moders Sygdom. Han ilede til
Newstead for at se hende endnu en Gang og ankom
Dagen efter hendes Død. Kammerjomfruen fandt ham om
Aftenen siddende ved Liget og hørte gennem Døren
hans Hulken. Faa hendes Opfordring til ham om at
beherske sin Smerte svarte han med Taarer: «Ak, jeg
havde kun en eneste Ven og hun er død.» Ligefuldt
kunde han i sin overdrevne Sky for at Andre skulde
se ham lide ikke overtale sig til at følge sin Moder
til Jorden. Han stod ved Herregaardsporten, til
Liget var forsvundet. Saa kaldte han paa sin Page,
lod sine Fægtehandsker bringe og tog med krampagtig
Heftighed sin sædvanlige Boksetime. Dog det overgik
hans Kræfter, han kastede Handskerne og ilede ind paa
sit Værelse. - Umiddelbart herefter hensank han i en
uafrystelig Tungsindighedstilstand, under hvilken
han paany testamentarisk bestemte, at Lord Byrons
Krop skulde begraves ved Siden af hans Hunds.
Neppe var Byron landet, før hans Ven Dallas spurgte
ham, om han ikke bragte nogle Vers hjem med fra sin
Rejse. Den kritikløse Byron viste ham da ikke uden
Stolthed Hints from Horace (Vink fra Horats), en ny
Satire i Popes Stil, og da Vennen, med Rette ikke
synderligt opbygget ved Gennemlæsningen, spurgte,
om han ikke havde Andet, kom Byron frem med hvad
han kaldte «en Del mindre Digte og en stor Mængde
Spenser-Stanzer*, det var de to første Sange af Childe
Harold. Paa Vennens indstændige Bøn blev disse først
givne i Trykken.
For os Nulevende smelter Indtrykket af disse to Sange
let sammen med Erindringen om de to (seks til syv
Aar senere) sidste, men man maa strengt holde de to
Indtryk ude fra hinanden, hvis rnan vil stille sig
Byrons Udviklingsgang klart for Øje. Der er et lige
saa stort Spring fra Childe Harolds første Halvdel
til den anden, som fra den til Don Juan.
De Stanzer, Byron viste Dallas, er velklingende, følte
og nu og da pompøse; her klinger for første Gang Sang
og Musik fra de Læber, over hvilke rig Vellyd skulde
strømme uafbrudt, saa længe de drog Aande. Men vi har
her dog kun det svage Udkast til det Digter-Aasyn,
der ti Aar senere var kendt af hele Europa. Digtets
talrige og kraftige Naturbeskrivelser er her endnu
Hovedsagen, de lyriske Partier i Sammenligning hermed
forsvindende
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
