Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
511
heller overse, at Masken her - thi her er en Maske -
naar den kritisk fjernes, aabenbarer et alvorligt
og lidende Aasyn. Masken var en Eneboers; kast den
bort, og der staar en ensom Natur tilbage! Masken
var storstilet Sørgmodighed; riv den af, og der
ligger ægte Tungsind bag den! Harolds muslingbesaaede
Pilgrimsdragt er vel kun en Domino paa Maskeballet,
men den dækker en Yngling med ildfuld Følelse,
med skarp Forstand, med mørke Livsindtryk og med
sjælden Frihedskærlighed. I Childe Harolds bedre Jeg
er der Intet Uoprigtigt; for Alt hvad han tænker og
føler vil Byron selv staa inde. Og dersom den, som
kender Byrons egen Livsførelse i det nærmest følgende
Tidsrum skulde finde Modsigelse imellem den digtede
Personligheds gammelagtige Tungsind og den virkelige
Personligheds ungdommelige og nydelsessyge Letsind,
da kommer denne Uoverensstemmelse alene deraf, at
Byron, som i Digtekunsten endnu fulgte en Retning,
der tog Afstand fra Virkeligheden, ikke formaaede
at lægge hele sit Væsen for Dagen i Childe Plarolds
første Sange; det er vel Altsammen ham; men der er
i ham endnu en ganske anden Verden, som han først i
Don Juan formaaede helt at faa med og fuldstændigt
give Kød og Blod i sin Digtning. Selvskildringens
Ufuldstændighed maa ikke forveksles med Forstillelse
eiler Paatagethed.
I Februar 1812 optraadte Byron i Parlamentet
med sin Jom-frutale til Fordel for den fattige
Arbejderbefolkning i Nottingham, der havde slaaet
de Vævemaskiner, der gjorde den brødløs, i Stykker,
og mod hvilken nu de strengeste Forholdsregler var
foreslaaede. Talen er ungdommelig og lidt kunstlet
men levende og varm; det laa ret for Byron at tale
for den forsultne og fortvivlende Masse, og meget
sundt viste han sine Landsmænd, at en Tiendedel af den
Sum, hvormed de beredvilligt havde sat Portugiserne
i Stand til at føre Krig, vilde være tilstrækkelig
til at afhjælpe den Nød, som man nu vilde bringe til
at forstumme ved Fængsel og Galge. Byrons levende
og haardnakkede Had til Krig er et af hine Gran af
sund Menneskeforstand, der altid forekommer opløste
i hans Poesi, og det besjæler ogsaa de første Sange
af Childe Harold.
Byrons anden Parlamentstale gjaldt Katolikernes
Frigørelse; den behagede lidet, men er særdeles god;
Byron godkender og gendriver med megen Logik den
Bevisgrund imod Religionsfrihed for Katolikerne,
at man ligesaa gerne kunde give Jøderne den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
