Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 Naturalismen
i England
drømme.» - En af Englands Skønheder udbrød, da
hun første Gang saa ham: Dette blege Ansigt er min
Skæbne.
Kvinderne havde vel altid optaget meget af Byrons
Sjæleliv, men Hentydningerne i Childe Harold
gav Anledning til det Rygte, at han paa Newstead
havde havt et formeligt Harem, skønt dette Harem i
Virkeligheden synes at have bestaaet af en eneste
Odalisk. Om hans Rejseæventyr i Forhold til Kvinder
dannede der sig latterligt overdrevne Historier. Som
Følge af alt dette blev han nu formelig bestormet
af Kvinderne; hans Bord laa dagligt fuldt af Breve
fra ham bekendte og ubekendte Damer. En kom til ham
forklædt som Page, formodenlig for at ligne Kaled i
Lara, og mange flere kom uforklædte. Om den Hvirvel,
hvori han levede, faar man et Begreb, naar man hører
ham fortælle Med-\vin, at han efter sit Bryllup i sin
Kones Dagligstue en Dag traf tre gifte Damer paa én
Gang, hvilke han - for at bruge hans egen Udtryksmaade
- «alle kendte som Duer fra samme Slag.»
Det var et Liv i Forfængelighedens Triumfer, fuldt
af tomme Nydelser; for Byron var det idetmindste
bedre end Ro; thi Ro er, som han i Childe Harold
siger, Helvede for stærke Hjerter. Var hans Hjerte
iøvrigt her nogensinde med i Spillet? Neppe. Det
Kærlighedsforhold, som i disse Aar optog Byron og
som fik en Betydning for hans senere Skæbne, har som
opbevarede Breve viser, kun været ham en Malstrøm i
Malstrømmen og fristende som saadan, men har ladet
hans Hjerte ganske koldt. Lady Caroline Lamb, en ung
Dame af den højeste Adel, gift med den senere som
Lord Melbourne bekendte Statsmand, havde længe næret
et brændende Ønske om at lære Childe Harolds Digter
at kende. Hun var en vild, fantastisk, urolig Natur,
der ingen Art Tvang taalte og hurtigt fulgte enhver
Indskydelse, for saa vidt aandsbeslægtet med den
tre Aar yngre Digter; hun var slank og smukt bygget
med blond Haar og en blid Stemme; hendes Manerer
udøvede skønt de syntes affekterte og overspændte,
en heftig Tiltrækning; kort sagt hun hørte til den
Art «Bakkant-inder, entusiastiske Kvinder*, som i
Adam Homo synger:
Ved at splitte hans Hjerte faa vi Del i hans Smerte;
ved at rase derinde maa vi Gejsten dog finde.
Mens vi vildt ham omdanse, af hans Laurbær og Kranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
