- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
516

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516 Naturalismen
i England

og gjort og endnu er rede til at sige og gøre,
ikke tilstrækkeligt har bevist, hvad mine virkelige
Følelser er og altid maa vedblive at være imod dig,
min Elskede, saa har jeg intet andet Bevis at tilbyde
... Er der Noget paa Jorden eller i Himlen, der vilde
have gjort mig saa lykkelig som at gøre dig til min
Hustru alt for længe siden? Du véd, jeg vilde med
Glæde opgive Alt paa denne og hin Side Graven derfor,
og naar jeg gentager dette som et Omkvæd, kan jeg da
misforstaas? Jeg bn^der mig ikke om, hvem der faar
dette at vide eller hvad Brug der bliver gjort af
det - det er til dig og dig alene, at disse Ord er
rettede, til dig selv. Jeg var og er din, frit og
helt, til at adlyde dig, hædre dig, elske dig og
flygte med dig, naar, hvorhen og hvorledes du selv
vil eller lyster at bestemme.»

Det kan ikke undre Nogen, at Byron faa Maaneder senere
iværksatte et Brud; hans Kærlighed kan aldrig have
været andet end den Art Genskinskærlighed, der som
i et Spejl gør alle Flammens Bevægelser efter uden
egen Ild. Paa et Bal, hvor Lady Lamb kort derefter
traf sammen med Byron, greb hun i sin Fortvivlelse
over hans Ligegyldighed det første skarpe Bed-skab
hun kunde finde, Nogle siger en stor Saks, Andre
(Galt) et itubrukket Geléglas, og skar sig dermed
i Struben. Efter dette mislykkede Selvmordsforsøg
gav hun (efter Grevinde Guic-cioli’s Paastand) først
en ung Lord «de utroligste Løfter», hvis han vilde
udfordre og dræbe den Troløse, og indfandt sig saa
dog selv kort derefter hos Byron, ^ingenlunde i den
Hensigt at skære Halsen over paa sig eller ham». De
Ord, som hun, da hun ikke traf ham, efterlod paa
hans Bord, foranledigede Epigrammet <Remember thee!»
der findes blandt Byrons Digte.

Syg efter Hævn greb Lady Lamb nu til Pennen og
forfattede Bom anen Glenarvon, der udkom paa det for
Byron alleruheldigste Tidspunkt, nemlig lige efter at
hans Hustru havde forladt ham, og som blev et af de
værste Gæringselementer i Stemningen imod ham. Bogen
har dette Motto af Korsaren: «Han efterlod et Navn,
knyttet til én Dyd og tusinde Laster* og skildrer
Byron som en Dæmon af Forstillelse og Ondskab,
udrustet med alle hans Heltes værste Karakter
mærker. Alligevel har hun - maaske for at undskylde
sig selv - ikke kunnet lade være at meddele Billedet
elskværdige Træk. Et Sted staar der: «Hvis hans
Væsen havde været af den Art, at han havde tilladt
sig Nogetsomhelst, der lignede de Friheder eller den
Paatrængenhed, der er saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free