Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Naturalismen i
England
til en Veninde, og saa taabelig som alle ugifte
Herrer i denne Stilling,^ og et andet Sted: «Jeg
er nu den Lykkeligste af alle Dødelige, da jeg for
otte Dage siden er bleven forlovet. Igaar traf jeg
den unge F., ogsaa den Lykkeligste af alle Dødelige;
thi han er ogsaa bleven forlovet.» Saa barnagtige er
alle Brevene fra den Tid, at Byrons eneste alvorlige
Bekymring synes den, at han ikke kan udstaa blaa Kjole
og det er Skik at lade sig vi i blaa Kjole. Dog alt
som Brylluppet nærmede sig, blev han mere og mere
ilde tilmode, hans Forældres Forhold havde tidligt
indgydt ham Angst for Ægteskabet. Sine Følelser under
Vielsen har han skildret i Drømmen, og .i Samtalerne
med Med-win siger han, at han skælvede og gav forkerte
Svar.
«Sirupsmaaneden», som Byron kalder den, gik ikke
hen uden Skyer. Jeg tilbringer min Tid [paa Landet
hos Svigerforældrene], skriver han til Moore, i en
skrækkelig Tilstand af Ensformighed og Forsumpning
og er udelukkende sysselsat med at spise Kompot,
med at slentre omkring, med kedeligt Kortspil,
med Læsning i gamle Almanakker og Aviser, med at
søge efter Muslingeskaller ved Stranden og med at
iagttage Væksten af nogle forkrøblede Stikkelsbærbuske
i Haven. - Og nogle Dage senere: Jeg lever her meget
bekvemt og hører-hver Aften paa den fordømte Enetale,
som gamle Herrer kalder Underholdning, til hvilken min
Svigerfader hver Aften har hengivet sig med Undtagelse
af en, da han spillede Violin. De er imidlertid meget
elskværdige og gæstfri. Bell er rask og ved uforandret
Elskværdighed og godt Lune.
Pegasus følte sig ikke helt vel i Aaget. Imidlertid,
det unge Par rejste snart til London, indrettede
sig glimrende, holdt Vogne og Heste, gav Selskaber
o. s. v. saalænge, indtil Byrons Fordringshavere
indfandt sig. De 10,000 Pund Medgift svandt som
Dugg for Solen; 8000 Pund, der netop tilfaldt Byron
i Arv. gik samme Vej. Han maatte endog sælge sine
Bøger. Murray tilbød ham 1500 Pund i Honorar for at
han kunde beholde dem, men af falsk Stolthed sendte
han Anvisningen sønderrevet tilbage. Herefter fulgte
otte Udpantninger; endog Ægtesengene blev beslaglagte,
da Møbler og Vogne var bortførte. Under disse Forhold
var det, at Lady Byron i December 1815 fødte sin
Datter Ada.
Det var selvfølgelig ikke faldet den unge
forvænte Arving
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
