Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
521
af de giftigste. Han havde haanet dem og kaldt dem
Forfaldstids-skribenter, berøvet nogle af dem deres
Navn og gjort Andre det umuligt at vinde et Navn
- hvorfor skulde han forgudes og beundres og de
altid forgæves ordne deres Lokker til at modtage en
Krans, som udeblev? Hvilken Lyst at rive ham ned fra
Berømmelsens gyldne Trone og tilsøle ham i det Skarn,
hvori de stod!
Han var længe mistænkt og hemmeligt hadet i det
religiøst og politisk rettænkende Selskab. De Par
Stanzer i Childe Harold, der i de forsigtigste
Udtryk vover en Tvivl om et Gensyn efter Døden,
var blevne mødte med forkætrende Raab, og en hel
Bog Anti-Byron skrevet imod dem. Hans fire Linjer
til Prinsesse Charlotte, der med Overskriften Til en
grædende Prinsesse blev trykte sammen med Korsaren og
som trøster Prinsessen i Anledning af Prinsregentens
politiske Omslag, bragte det mægtige Toryparti i Fyr
og Flamme imod ham. Men hidtil havde han som ved et
usynligt Panser været beskyttet af sin Tryllemagt;
hvad Under, at man rettede den offenlige Mening
imod ham nu, da der aabnede sig en Breche i hans
Privatliv!
Lady Byron og hendes Familie levede selvfølgelig
ganske efter Selskabets Hjerte, og det var ikke
vanskeligt at gøre Den til et Uhyre, hvem en saadan
Hustru saa sig tvungen til at forlade. Rygterne
begyndte; Bagvaskelsen fødtes, formedes, fik Fødder
at gaa paa, Vinger at flyve med og svulmede mens den
fløj. Dens Stemme steg som det skildres i Basile’s
berømte Arie fra en Hvisken til en Susen, fra en Susen
til en øredøvende Larm som Torden mellem Bjerge. Hvem
kender ikke denne Koncert, til hvis Iscenesættelse
Lavheden slaar sig sammen med Enfoldigheden, og
under hvis Opførelse Uvidenheden synger i Kor med den
bevidste Nederdrægtighed, medens Skadefryden jublende
slynger sine skarpeste Triller ind i Harmonien!
Misundelsen mod Byron, gik i Hykleriets Tjeneste og
virkede i dets Sold. Det civiliserede Hykleri har
langt ind i det 19de Aarhundrede, i den religiøse
Reaktions Tidsalder, været den sociale Magt, hvis
Autoritet kun ved sine Midlers Art, men ingenlunde
ved deres Udstrækning og Virkekraft staar tilbage
for den, det 16de Aarhundredes Inkvisitionsdomstole
besad. Saaledes bliver da, som Byron i Childe Harold
siger, den offenlige Mening en Almagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
