- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
523

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XVII. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
523

der i ingen Henseende er mere fordærvet end hundrede
andre, hvis Overtrædelser er blevne behandlede
med megen Mildhed, udpeget som Syndebuk. Dersom
han har Børn, bliver de tagne fra ham; har han en
Livsstilling, bliver han fordrevet fra den; de højere
Klasser hilser ham ikke, de lavere hysser og piber af
ham. Han bliver en Art Piskedreng, ved hvis Straf og
Smerter man paa samme Tid straffer alle Ugerningsmænd
af hans Art. Vi tænker saa med indre Velbehag paa
vor egen Strenghed og sammenligner med megen Stolthed
det høje Trin, hvorpaa Englands Sædelighed staar, med
Pariserletfærdigheden. Tilsidst er da vor Forbitrelse
tilfredsstillet. Vort Offer er ødelagt eller har
græmmet sig ihjel, og vor Dyd lægger sig til at sove
igen for de næste syv Aar.»

Var Aarsagerne til Byrons Fald af sammensat Natur,
saa var Midlet des mere enkelt, det eneste virksomme,
der i Saadanne Tilfælde gives: Pressen. Allerede
i Anledning af hans Vers til Prinsesse Charlotte
havde Bladene grebet til lave Bagvaskelser imod ham,
og der var i flere af dem en staaende Rubrik for
smudsige Udfald mod Byron. Nu kunde Angrebene paa hans
Privatliv tumle sig frit i Kraft af den Navnløshed,
som trods al den Unatur og Fordærvelse, den medfører,
er herskende i den engelske Presse. Anonymitetens
Betydning er i Virkeligheden kun den, at den usleste
Stymper, som neppe formaar at holde den Pen, hvormed
han lyrer, kan sætte den offenlige Menings moralske
Trompet for sin Mund og i Tusinder af Eksemplarer
lade den krænkede Dyds Stemme komme tilorde. Og ikke
nok med at den enkelte Navnløse bliver til Almenhed
i de mange Eksemplarer, han kan tilmed som navnløs
antage Hundreder af Skikkelser, skrive under alle
mulige Mærker og i et Dusin forskellige Aviser, og
vilde en eneste Smører være nok til at forsyne en hel
Presse med lave Udfald mod en enkelt i den offenlige
Menings Øjne fredløs Mand, hvorledes maatte da ikke
Angrebene hagle ned over Byron, hvis Fjenders Navn var
legio! Af de Skjældsord, hvormed Pressen overfaldt
ham, mindedes han senere Navnene Nero, Apicius,
Caligula, Helio-gabal og Henrik den 8de. Det vil sige,
han blev beskyldt for alle Former af lav Grusomhed, af
vanvittig Raahed, af dyrisk og unaturlig Vellyst; han
blev afmalet med alle de Farver, Lumpenheden har paa
sin Palet. Af hine Beskyldninger var den frygteligste
den, der allerede da gik Pressen rundt og som satte

G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
34

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free