- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
544

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XX. Byron. Den revolutionære Aand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

544 Naturalismen i
England

o

heden ved at pirre dens Nysgerrighed? Var det godt,
fordi Gud vilde det? Er det et Svar?

Kan den Gode skabe det Onde og hvad Andet har han
skabt? Og hvis det Onde fører til det Gode, hvorfor
da ikke straks gøre det Gode? I tusindfold Elendighed
har han nu mangfoldiggjort sig selv, og endda er
han salig. Hvorledes kan man være lykkelig, naar man
er det alene; salig, naar man er den eneste, der er
det? Og ene er han, den ufattelige, utilintet-gørlige
Tyran.

Vi er Intet overfor ham. Vel! Da vil jeg idetmindste
ikke hykle Tilfredshed med mit Intet og ikke synes
fornøjet med min Kval. Krig af Alle mod Alle og mod
alle Ting, og Død for Alle og Sygdom for de Fleste,
og Pinsler og Bitterhed, det er Frugterne af det
forbudne Træ. Er Menneskets Lod saa ikke elendig? Eet
Gode gav Skæbneæblet kun: Fornuft. Men hvem kan være
stolt af en Fornuft, der er lænket til et legemligt
trællende Stof og til elendige Behov i et Væsen,
hvis højeste Lyst er en sød Selvfornedrelse, et
afkræftende og smudsigt Blændværk! Ikke Paradiset,
men Døden fik vi i Arv paa denne usle lille Jord,
Sædet for Skabninger, hvis højeste Lykke skulde
have bestaaet i at leve blinde i Uvidenhedens Eden,
hvorfra Kundskab var banlyst som Gift. Og nu Tanken,
at al denne Elendighed skal forplantes og nedarves! At
skue de første Taarer og gysende begribe, hvilke
Have der vil flyde! Var det da ikke bedre at slynge
det spæde Barn mod Klippen og dræbe det straks for
at standse Jammerens Kilde i dens Udspring? Var det
ikke uendeligt bedre, om Barnet aldrig var blevet
født? Hvorfra faar Nogen Mod til at sætte Børn ind
i en saadan Verden? Og for denne Tilværelse skal jeg
opsende Takkebønner.

Dette er Stemningen i Kains Sjæl, da han tvinges
til at skride til Offer, og udviklet er den bleven
hos ham ved Lucifers Tale. Thi Lucifer foretrækker
Marler for Kryberi med Hymner og Harper. Denne
Lucifer er ingen Djævel. Han siger selv: -«Hvem
vilde gøre det Onde for det Ondes Skyld! Ingen;
men .det er Surdejen for alt Levende og Livløst.*
Han er heller ingen Mefistofeles; paa en enkelt svag
Spøg nær er han strengt alvorlig. Nej denne Lucifer
er virkeligt Lysbringeren, Videnskabens Genius,
Kritikens stolte og trodsige Aand, Menneskets bedste
Ven, styrtet fordi han ikke vilde krybe eller lyve,
men ubøjelig fordi Jian er evig som sin Fjende. Han
er Frihedens Aand. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free