- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
552

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXI. Byron. Komisk og tragisk Virkelighedstroskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

552 Naturalismen
i England

ordnet Betydning; men den var Byron Forskolen til hans
Mesterværk Don Juan - det eneste af Byrons Værker,
der indeholder og rummer Livets hele vide Ocean med
dets Storme og dets Sollys, dets Ebbe og Flod.

Byrons Venner gjorde det ene Skridt efter det andet
for at opnaa hans Tilbagerejse til England og saaledes
løsrive ham fra det Liv, han førte; Overtalelserne
var frugtesløse; istedenfor at vende tilbage solgte
han (for 94,000 Pund) Newstead Abbedi, som han i
sin Ungdom havde erklæret aldrig at ville skille
sig af med, og saa bestemt var han paa ingensinde
at ville rejse hjem, at han endog med Skræk tænkte
paa Muligheden af at blive ført tilbage som Lig. Han
skriver: «Jeg haaber, Ingen vil tænke paa at bevare og
balsamere mig for at bringe mig hjem. Mine Ben vilde
ikke kunne finde Ro i nogen engelsk Grav og mit Støv
ikke kunne blande sig med Landets Støv. Den Tanke, at
En af mine Venner kunde være saa slet at bringe mit
Lig til Eders Land, kunde endnu paa Dødssengen gøre
mig rasende. Ikke engang Jere Orme vil jeg fodre.»

Da indtraf en Begivenhed, som paa en uforudset Maade
gjorde Ende paa det Mangegifte, hveri Byron levede i
Venedig, og som fik en afgørende Betydning for hans
Liv. I April 1819 blev Byron i et Selskab forestillet
for den unge sekstenaarige Grevinde Teresa Guiccioli,
født Grevinde Gamba, der lige da var bleven gift med
den nogle og tresindstyveaarige Grev Guiccioli, som
allerede to Gange havde været Enkemand. Forestillingen
fandt Sted imod begges Ønske; den unge Grevinde var
træt og ønskede kun at komme hjem. Byron var uvillig
til at gøre nye Bekendtskaber, begge gav kun efter af
Høflighed mod Værtinden. Men fra det første Øjeblik
af, de talte sammen, kastedes en Gnist i begges
Sjæle, der aldrig blev slukt. Grevinden siger: «Hans
vidunderligt skønne og ædle Træk, hans Stemmes Klang,
hans Væsen og det ubeskrivelige Trylleri, der omgav
ham, gjorde ham til et Særsyn, der var overlegent Alt,
hvad jeg før havde set. Fra den Aften saas vi dagligt
under mit Ophold i Venedig.»

Efter faa Ugers Forløb maatte Teresa med sin Mand
vende tilbage til Ravenna. Denne Afsked rystede hende
saaledes, at hun den første Dag flere Gange faldt i
Afmagt og derefter i saa heftig en Sygdom, at hun
halvdød kom til sit Hjem. I de samme Dage mistede
hun sin Moder. Greven ejede en Række Landsteder og
Slotte mellem Venedig og Ravenna, og fra hvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free