Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXI. Byron. Komisk og tragisk Virkelighedstroskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564 Naturalismen i
England
Det gærede i al Stilhed heftigt rundt om paa den
italienske Halvø. Efter at Napoleons Herredømme
var styrtet, optraadte nemlig i Kirkestaten og
i Neapel de gamle Magthavere af Guds Naade med
ubegrænset Overmod. Ethvert velgørende Spor af
den franske Indflydelse skulde udslettes og i
Stedet for de franske Reformer alle de gamle
Misbrug genindføres. Det utaalelige Tryk af den
almenteuropæiske Reaktion, der udgik fra den hellige
Alliance, drev Italienerne til at indgaa en vidt
forgrenet Sammensværgelse, og efter Frimurernes
Mønster dannedes Carbonariernes store hemmelige
Forbund, der snart strakte sig over det hele Land.
Gennem sin Elskede blev Byron indført i de
Sammensvornes Kres. Hele Familien Gamba tilhørte
det hemmelige Selskab, og Teresas Broder Pietro, en
varmtfølende Yngling paa 20 Aar, der havde fattet
et beundrende Venskab for Byron og senere fulgte
ham til Grækenland, var en af dets ivrigste og
bedst underrettede Førere. Carbonarismen forekom
Byron som Politikens Poesi. Han havde følt sig
afskrækket af det træede parlamentariske Liv hjemme
i England, men i denne Form tiltalte Politiken hans
Indbildningskraft. Han opnaaede en høj Grad som
Carbonari og blev Fører for en Afdeling ved Navn
Americani. Han leverede de Sammensvorne Vaaben og
tilbød den «konsti-tutionelle* Regering i Neapel 1000
Louisd’orer som sit Bidrag til Kampen mod den hellige
Alliance. Imod de østerrigske Voldsmænd viser hans
Breve et sandt Raseri. Hvor han end boede, var han
det østerrigske Politi en Torn i Øjet, hans Breve
blev aabnede, den italienske Oversættelse af Childe
Harold forbudt i de italiensk-østerrigske Lande, og
Politiet ophidsede, som han vel vidste, til Snigmord
paa ham. Ligefuldt red han hver Dag alene og roligt
sin Tur. Hans Følelser ytrede sig ved denne Lejlighed
som ogsaa ellers halvt som stoisk Heltemod, halvt
som drengeagtig Overgivenhed. Det er drengeagtigt
elskværdigt, naar han med store Bogstaver sætter foran
i sine Breve: «Den østerrigske Regering Usselrygge! de
østerrigske Politi-Embedsmænd Slubberter! Jeg véd,
at de lukker mine Breve op og læser dette; derfor
skriver jeg det.» Da de haardeste Straffe var
fastsatte for den, som havde Vaaben i sit Hus, lod
han alle de Sammensvornes Vaaben i Romagna’en ophobe
i sit, der saaledes forvandledes til et helt Arsenal;
hans Skabe og Skuffer var fulde af deres Kundgørelser
og Edsformularer. Han tænkte med Rette,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
