- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femte Bind /
571

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXII. Byron. Naturalismens Højdepunkt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Byron. Naturalismens Højdepunkt
571

livet? Ja, svarer Byron, der gives en, og det er den,
som ligger aaben for os Alle. Og nu hurtigt herfra
til Slavemarkedet, til Serailet, til Slaget, til
gennemført Myrderi og Voldtægt og Spidden af spæde
Børn paa Bajonetten!

Saa store Modsætninger omfatter dette Digt. Men
det er ikke en sanselig, satirisk-spøgende Epopé
som Ariosto’s, det er et lidenskabeligt politisk
Tendensdigt, fuldt af Harme, Haan, Trusler og Opraab,
med lange, gentagne, gjaldende Stød i Revolutionens
Krigslur*). Byron skildrer ikke blot Rædslerne,
ha%n fortolker dem. Da han efter Ismails Indtagelse
har anført «Slagteren* Suvorovs Sejrsmelding til
Catharina, siger han: «Han skrev denne Vise, satte den
i Musik og gav den tilbørlig Ledsagelse af Rallen og
Skrig; faa vil synge den, dog skal den aldrig glemmes;
thi jeg vil præke, til Stenene rejser sig imod Jordens
Tyranner. Lad det aldrig kunne siges, at vi endnu
kr}Tber for Troner, men lær af vor Skildring, I vore
Børnebørn, hvordan Tiden var, før Verden blev fri!»
Sammenligner man paa dette Punkt Don Juan med Faust,
Aarhundredeskiftets store Digt, da føler man, at det
brede historiske Pust i Don Juan fuldt vel har den
Kraft som den filosofiske Aand, der besjæler Faust
Og sammenstiller man det i sin Fantasi et Øjeblik med
dets russiske Affødning Puschkin’s Jevgenf Onjægin og
dets danske Affødning, Paludan-Mullers Adam Homo, da
føler man i det engelske Digt Naturens og Historiens
Havbrise des stærkere i Modsætning til Verdenstonen
og den politiske Uformuenhed i den russiske Digtning
og til det snevert moralske Synspunkt i Danmarks saa
talentfulde fortællende Digt. I Don Juan findes Natur
og Historie som i Faust Natur og dybsindigt Grubleri;
her er Menneskelivet udfoldet i dets Bredde, som
i Faust sammentrængt i en Personliggørelse, og det
hele Værk er Foster af en Harme, der for alle Tidens
Stores Øjne her skrev sit: Mene, Tekel, Ufarsin.

Først i dette Værk var Byron helt sig selv. Grundigt
erfaren kendte han nu Verdensløbet godt nok til at
have aflagt al umoden Godtroenhed. Han vidste nu, hvad
Gennemsnitsmennesket bestod af og lod sig lede af i
sit Liv. Menneskefjendsk har man kaldt ham i Anledning
af hans skærende Spot derover; han har givet

*)....! tier. Vent saa skal jeg tale som Rolands
Horn i Roncesvalles’ Dale.

Don Juan X, 87.

G. Brandes: Samlede Skrifter. V.
37

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/5/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free