Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Naturalismen i England - XXIII. Byrons Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 Naturalismen i
England
ved deres Thermopylæ, eller at sejle bort over Dybet
og bringe Amerika én fri Mand til.
Dog Tiltrækningen til det Land, der først havde
begejstret ham til Sang, var stærkest. Han
vristede sig løs fra sin Elskede, hvem han
ikke vovede at udsætte for et Felttogs Farer og
Strabadser. Filhellenernes engelske Udvalg havde
optaget ham blandt sine Medlemmer, og han bragte
rige Pengemidler fra Udvalget med sig. I Livorno
modtog han endnu paa Afrejsens Dag den første
og sidste Hilsen fra Goethe, den gamle Mesters
bekendte Sonet til Byron. Fem hele Maaneder opholdt
han sig paa Gefalonia, sysselsat med indtrængende at
sætte sig ind i de græske Anliggender, og bestormet
af de forskellige Høvdinge, der laa i Partistrid
med hverandre, om at slutte sig til hver enkelt
af dem. Fordelingen af Krigsmateriel, Skyts og
Penge gav Anledning til en uhyre Brevveksling,
som han med Jernflid besørgede. Endelig traf Byron
sit Valg mellem de græske Anførere og bestemte sig
for at gaa til Maurocordato i Missolunghi. Under
Opholdet paa Gefaionia var allerede de for hans
Ærgerrighed mest smigrende Tilbud blevne rettede til
ham. Grækerne heldede overvejende til den monarkiske
Regeringsform, og efter Trelawneys Overbevisning,
som kendte Forholdene, vilde man, hvis han havde
oplevet Kongressen i Salona, have tilbudt ham intet
ringere end den græske Krone.
Da Byron steg i Land i Missolunghi, blev han
modtaget næsten som en Fyrste. Skytsets Salver og
larmende Musik hilste ham, den hele Befolkning var
i Henrykkelse strømmet sammen paa Stranden, og i
det for ham indrettede Hus ventede Maurocordato ham
med en glimrende Forsamling af græske og fremmede
Officerer. 5000 Mand laa i Byen. Byron tog 500
Sulioter (Albanesere), der ved Marco Bozzari’s Død var
blevne høvding-løse, i sit eget Sold. Selv udvalgte
han sig den farligste Post, ret som ønskede han
Døden. Han vilde overtage Befalingen over de Tropper,
der skulde sendes mod Lepanto, og haabede ved Mod
og Daadskraft at bøde paa hvad der manglede ham i
militær Erfaring; den egenlige strategiske Ledelse
skulde besørges af en Generalstab. Han havde her
Anledning til at forbauses over den mægtige Virkning,
som personlig Uforfærdethed og personlige Fortrin gør
paa halvvilde Folk; ved Intet imponerede han sine
Sulioter, der selv var daarlige Skytter, saa meget
som ved sin Skydefærdighed og sin Ligegyldighed for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
