- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
9

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - I. Den politiske Baggrund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den politiske Baggrund
9

Tid blev udslynget mod Podagristen Ludvig den 18de,
betegner en Følelse, der bidrog sit til at styrte
Ludvig Filip.

Og naar han sad til Hest, tog han sig ikke ud. Da han
i Juni 1832 efter en af de utallige Smaa-Opstande
i Paris havde erklæret Byen i Belejringstilstand,
og holdt Hærskue over 50,000 Borgervæbnings-Mænd
og Linjetropper, der dannede Mur paa hver sin Side
af Boulevarden, red Kongen ikke i Midten af Gaden,
men først paa højre Side, hvor Væbningen stod, hele
Vejen bøjet ned over Hestens Side for at trykke saa
Mange som muligt i Haanden, og to Timer senere red
han paa samme Maade tilbage langs ad Linjen; det
saa ud, som om hans Ribben maatte knækkes. Dertil
smilte han i Et væk; hans trekantede Hat gled ham
ned i Panden og gav ham et ulykkeligt Udseende;
han syntes med Øjnene at bede om Velvilje og
Tilgivelse for at han havde erklæret dem Alle i
Belejringstilstand. Hvilket Syn for en letbevægelig,
fantasirig Befolkning! for en Befolkning, hvis ældre
Slægt havde set Napoleon Bonaparte ride forbi «med
sit marmoragtige Cæsaraasyn, sine ubevægelige Øjne
og sine unærmelige Herskerhænder!**)

Trods Kongens Jagt efter Yndest var der et dybere
Svælg mellem hans Hof og Folket, end der havde
været mellem det og det genoprettede faderlige
Kongedømme. Den gamle Adel holdt sig fjernt fra det
nye Hof, og Stænderne skilte sig ud fra hinanden;
Godsejerne saa med Uvilje og Had Børskongerne
tilrive sig Magten; Tilhængerne af Arvekongedømmet
og Medlemmerne af den fornemmere Borgerstand,
Politikere og Kunstnere ophørte at omgaas. Det gamle
Kongedømmes Selskabssale lukkedes en efter en; den
fornemme Verdens Munterhed og Naturlighed forsvandt
med dem. Med den gamle Regeringsform begravedes
tillige den storstilede Elegance, den gratiøse
Letfærdighed, den fine Dames aandsfri Vid og ved
Ynde mildnede Livlighed og Kækhed. I Stedet traadte
i de rige Bankierkrese, som Kongehuset beskyttede
og Kronprinsen før sit Giftermaal besøgte, engelske
Sport- og Klub-Vaner tilligemed en plump Tilbøjelighed
til Bordets Glæder og en smagløs Overdaadighed. Kongen
havde fra først af været Voltairianer og havde i
sine Familieforbindelser hældet til Protestantismen;
men urolig for sin Trone, som han

*) Et Udtryk af Heinrich Heine, der som Tilskuer
overværede Optrinnet og anstillede Sammenligningen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free