Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægten fra 1830
11
bliver - som i Tyskland en Menneskealder tidligere
Krigsraabet mod Filistrene - det fælles Løsen. Men
medens Ordet Filister fremkalder Forestillinger om
Kakkelovnskrogen og Piben, minder Bourgeois om de
økonomiske Interessers Herredømme. Ved den naturlige
Modsætning til Nyttelæren og Pengevælden fik den
aandelige Strømning hos de allerede fremtraadte og end
mere i de endnu kun spirende Talenter en Svingning
ind i den afgjorte ’Modstand mod alt Bestaaende og
Vedtaget, og samtidigt langt heftigere Fart. Kunstens
Religion, Begejstringen for Friheden i Kunsten, greb
pludseligt alle Hjerter. Kunsten var det Højeste, det
Eneste, Lyset og Flammen; dens Skønhed og Dristighed
alene gav Livet Værd.
De Unge havde i deres Barndom hørt om Revolutionens
store Begivenheder, havde oplevet Kejserdømmet og
var Sønner af Heltene eller Ofrene. Deres Mødre
havde undfanget dem mellem to Slag, og Kanontorden
havde ledsaget deres Indtræden i Verden. For Datidens
begyndende unge Digtere og Kunstnere gaves der da kun
to Arter af Mennesker, de flammende og de graa. Paa
den ene Side den Kunst, der repræsenterede Blodet,
Purpuret, Bevægelsen, Dristigheden, paa den anden
Side den regelrette, ængstelige, borgerdydige og
farveløse Literatur og Kunst. Alt rundt om dem i
deres Samtid forekom dem upoetisk, almennyttigt,
geniforladt, graat; de vilde vise denne Samtid deres
Ringeagt og lægge deres Beundring for Geniet og deres
Had til Spidsborgerligheden for Dagen. Thi nu først
ved det borgerlige Samfunds Overtagen af Magten var
Spidsborgerlig-hcden bleven en Magt.
Set fra vore Dages Synspunkt er det, som om Ungdommen
da havde været yngre end Ungdommen ellers er, været
rigere, friskere, mere glødende, havt mere Salpeter
i Blodet. Jeg tænker mig det saadan, at Frankrigs
Ungdom, som under Revolutionen havde omformet
Landets politiske og sociale Tilstand og gik op
i dette Formaal, og som under Kejserdømmet havde
vovet Livet paa alle Valpladse i Frankrig, Italien,
Tyskland, Rusland, Ægypten, nu med samme Lidenskab
kastede sig over Literatur, Poesi og de bildende
Kunster. Ogsaa der var Omvæltninger at udøve, Sejre
og Land at vinde. Under Revolutionen havde Ungdommen
tilbedt Friheden, under Napoleon Krigshæderen, nu
forgudede den Kunsten.
For første Gang i Frankrig bliver Ordet Kunst,
brugt om
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
