Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Den romantiske Skole
i Frankrig
den skønne Literatur, en staaende Betegnelse. I det
attende Aarhundrede havde hele Literaturen stræbt at
forme sig til Filosofi, og under denne Benævnelse
indbefattedes da ogsaa langt Mere, end man i vore
Dage betegner med dette Ord. Nu stræbte den hele
Literatur efter Navn og Værdighed af Kunst.
Det beroede paa, at den udskelnende og ræsonnerende
Aandsretning, der paa Klassicismens Tid fremtræder
saavel i den digteriske Frembringen som i Tænkningen,
i det nye Aarhundrede langsomt var vegen for
Kærligheden til det virkelig Tilværende, det
Sanseligt-Anskuelige. Men denne nye Forkærlighed
beroede atter dybere paa, at man foretrak
Naturen, den oprindelige, ubevidste, folkelige,
endnu ikke tildannede Natur for det civiliserede
Aandsliv. Hvorfor? Fordi en historisk sindet
Tidsalder havde afløst en forstandsmæssig. Man
ønskede ikke at hedde Filosof, thi man ansaa det
for noget Højere at have et oprindeligt Naturel end
at være en selvbevidst Tænker. Man forsmaaede det
forrige, ja endog det syttende Aarhundredes poetiske
Literatur, fordi den var blot forstandig, forekom
blodløs og smagfuld, syntes frembragt under Hensyn
til Vedtægter og Regler, ikke vorden og vokset; thi
medens det attende Aarhundrede havde anset Tænken og
Handlen for de højeste Virksomheder, skattede det nye
Tidsrums Børn Vorden, Naturtilblivelse som den højeste
Virken. Det var en tysk Idé, Herder’s og Goethe’s,
som ubevidst fyldte Sindene og samtidigt indgav dem
en Afsky for Regler og akademiske Grundsætninger. Thi
hvorledes kunde Kunsten som ubevidst, naturlovbunden
Frembringelse være udenfra givne Regler underkastet!
Der var kommen en Bevægelse i Sindene, som
mindede om Renæssancens. Det var, som om Luften,
man indaandede, beruste. I hin lange Tid, medens
Frankrig aandeligt havde staaet stille, var de
store Nabofolk, Tyskere og Englændere, ilede det
langt forbi, havde vundet Forspring i Befrielsen fra
gamle, hæmmende Overleveringer. Man vidste det, man
følte det med Ydmygelse, og denne Følelse gav den nye
Kunstbegejstring en Braad. Og nu kom de hidtil ukendte
ældre eller samtidige fremmede Værker over Grænserne
og revolutionerede de unge Sind; man læste Walter
Scotts Romaner, Byrons Korsar og Lara i Oversættelse,
man slugte Goethes Werther og Hoffmanns fantastiske
Fortællinger. Og paa én Gang følte de forskellige
Kunsters Dyrkere sig som Brødre. Man havde Musikere,
der studerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
