- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
15

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - II. Slægten fra 1830

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slægten fra 1830
15

Ene. sine dyrekøbte Nydelser, den Anden sine hærdende
Lidelser, og af dette Livsstof har de uddraget
hver sit Maal af Begejstring. Deres Sammentræf er
elektrisk, de udveksler med ungdommelig Hast deres
Tanker, meddeler hinanden deres Sværmeri og deres
Had, deres Hengivenhed eller Uvilje, og disse Væld
af Følelser strømmer sammen som Bække, der danner en
Flod.

Dog, det Skønneste ved denne Krystallisering af
Kunstneraander til en Skole, det er den Sky, den
Ærefrygt, som de trods al Enighed i Anskuelser og
trods alt Kammeratskab nærer for hinanden. Enhver
er den Anden et Venembile. Det er dette, der af den
udenforstaaende Skare hyppigt forveksles med det, man
satirisk plejer at kalde ^gensidig Beundring*. Men
Intet er i Virkeligheden mere forskelligt fra den
beregnende Hyldest, der vises i Forfaldstider, end den
naive Begejstring for hinandens Talent, som udmærker
Aanderne, naar en Skole danner sig. Hjerterne er da
altfor unge, altfor pure til ikke at beundre for
fuldeste Alvor. Unge frugtbare Aander betragter
hinanden som noget Underfuldt, fra hvilket der
forestaar Overraskelser. Den Enes indre Værksted
er jo for den Anden en med syv Segl lukket Bog;
han aner ikke, hvilken Form, hvilket Værk der næste
Gang vil udspringe fra dette Værksted, véd ikke,
hvilke Nydelser den Anden har i Vente for ham. De
agter gensidigt i hinanden Noget, der for dem staar
som højere end Personligheden og den endnu i Reglen
uudviklede Karakter, Talentet, gennem hvilket de Alle
forholder sig til den Guddom, de dyrker, Kunsten.

Dog sjældent har i Verdenshistorien ved noget
kunstnerisk Gennembrud den indbyrdes Beundring
antaget det Præg af Sværmeri og Forgudelse, som hos
hin Æt fra 1830. Alle Tidens literære Frembringelser
vidner om. at den unge Slægt havde drukket sig en
Rus i Venskabets og Broderlighedens Følelser. Hugo’s
Digte til Lamartine, Louis Boulanger, Sainte-Beuve,
David d’Angers; Gautier’s til Hugo, Jehan du Seigneur,
Petrus Borel; Musset’s til Lamartine, Sainte-Beuve,
Nodier, og fremfor Alt Sainte-Beuve’s Digte til
alle Skolens Bannerførere, endelig Fru de Girardin’s
Artikler, Balzacs Tilegnelser, George Sands Rejsebreve
(Lettres d’un uoyagenr) er Vidnesbyrd om en oprigtig,
brændende Beundring, der ikke tillod Digternes og
Skribenternes til Ordsprog blevne Misundelse mod
hinanden at komme op.

De forherligede ikke blot hinanden, de meddelte
hverandre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free