Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Den romantiske Skole
i Frankrig
Indfald og understøttede hverandre; det er snart
en beaandende Paavirkning, snart en kunstnerisk
Anvisning, snart en teknisk Haands-rækning, der
knytter den ene af dette Tidsrums Forfattere til
den anden. Emile Deschamps viser Hugo Vejen til
poetisk Behandling af den gamle spanske Romancero,
Gautier skriver den skønne Tulipansonet i Balzacs Un
grand homme de province å Paris og hjælper ham med at
dramatisere sine teatralske Æmner, Sainte-Beuve læser
George Sands Haandskrifter igennem for hende og staar
hende bi med kritiske Raad, hun og Musset paavirker i
et givet Øjeblik hinanden, Fru de Girardin forfatter
en Roman i Breve sammen med Méry, Sandeau og Gautier,
og Mérimée forbinder Realisterne Beyle og Vitet med
den egenlige romantiske Lejr.
Den korte Stund, da de Alle mødes og forenes, er
Literaturens Blomstringstid. Ikke mange Aar efter
hviler Nodier i Graven, Hugo sidder landsforvist paa
Jersey, Alexandre Dumas driver literær Industri,
Sainte-Beuve og Gautier flettes ind i Prinsesse
Mathildes Kres, Mérimée indtager Forsædet ved
Kejserinde Eugénies Kærlighedshoffer, Musset sidder
ensom ved Absintglasset, og George Sand trækker sig
tilbage til Nohant.
Hver for sig indgik de i modnere Aar nye Forbindelser
og udvikledes derved, men det Dristigste og Friskeste,
om end ikke altid det Fineste og Skønneste, frembragte
de i den Tid, hvor de havde deres første Sammenkomster
paa Arsenalet hos Charles Nodier eller i hin Rue
Notre-Dame-des-Champs, hvor Hugo og hans unge, smukke
Frue førte Hus for deres 2000 Francs i Aarpenge,
eller paa Tagkammeret hos Petrus Borel, hvor Værtens
Hernani-Slængkappe delte Væggen med en Skitse af
Devéria og en Kopi efter Giorgione, og hvor de unge
Romantikere samledes halvt siddende, halvt staaende,
thi til et mageligt Sæde var Pladsen for knap.
Disse unge Mænd følte sig som Slægtninge, som
Sammensvorne; de betragtede sig som Medvidere i en
sød og styrkende Hemmelighed, og deres Værker fik
deraf en fælles Aroma, en Duft som den, ædle Vine
har, naar de stammer fra et Aar, i hvilket Vinhøslen
lykkedes fortrinligt. Og denne Buket fra 1830! med
den kan ingen anden i dette Aarhundrede lignes.
Man søgte og fordrede i alle Kunster Brud med det
Vedtagne. Den indre Flamme skulde gennemgløde og
frigøre de musikalske Former, fortære Linjerne og
Konturerne og forvandle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
