- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
26

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - III. Romantismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26 Den romantiske Skole
i Frankrig

Aviserne kunde meddele, at Huset var tomt; Nogle
vendte Ryg til Skuepladsen, Andre gjorde fortvivlede
Miner, som om de ikke kunde holde Stykket ud,
fordybede sig i Avislæsning, slog Logedøre op og i,
haanlo højt, hujede, skreg, peb, saa et besluttet
Forsvar var nødvendigt.

Der gives i Hernani ikke nogen Følelse, som jo er
spændt til den er bristefærdig. Helten er genial
og ædel, som man i Tyveaarsalderen forestiller sig
Ædelmodighed og Genialitet. Han er saa genial, at han
lever som Røverhøvding, og han foragter i den Grad at
handle klogt, at han af lutter Sjælehøjhed uafbrudt
begaar de uforstandigste Handlinger, røber sig, lader
sin Dødsfjende undslippe, atter og atter udleverer
sig selv. Han udøver som Høvding et uindskrænket
Herredømme over andre Mænd; men det synes at være ved
sit Mod alene; thi alle hans Handlinger er naive som
et Barns. Dog er der ligefuldt Liv og Virkelighed i
dette Stykke.

Denne ædle og uegennyttige Stimand, der ligger i Krig
med det ordnede Samfund i sit Land og staar i Spidsen
for en trofast og begejstret Bande, han minder jo om
Digteren selv, der i literær Forstand var fredløs som
han og der havde fordelt Parket og Galleri til en
Skare unge Mænd, hvis Udseende og Klædedragt næppe
var mindre uregelret end hans Røverfloks. Fru Hugo
beskriver den Tilskuerskare, der paa Hugo’s Indbydelse
indfandt sig den første Aften, som «en Bande vilde og
besynderlige Væsener, skæggede, langhaarede, klædte
paa enhver Maade undtagen paa Moden, i Uldtrøjer og
spanske Kapper, i Robes-pierre-Veste og Henrik den
Sdjes Baretter, og som viste sig midt i Paris ved
højlys Dag foran Teatrets Indgang med de forskelligste
Aarhundreder og de forskelligste Lande paa deres
Rygge.» Deres Fanatisme for Hugo var fuldt saa stor
som Hernani’s Røverbandes for dens Høvding. De vidste,
at Hugo i et anonymt Brev var bleven truet med Døden,
«hvis han ikke tog sit skidne Stykke tilbage*, og hvor
usandsynligt det end var, at Truslen burde opfattes
bogstaveligt, fulgte to af dem hver Aften Hugo til og
fra Teatret, og det skønt han og de boede i modsatte
Udkanter af Paris.

Mellem Hugos Papirer fra den Tid findes en nydelig
Billet fra Maleren Charlet, der aflægger Vidnesbyrd
om disse unge Mænds Stemning:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free