- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
30

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - III. Romantismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30 Den romantiske Skole
i Frankrig

Men femte Akt er dog ved sin rent lyriske
Beskaffenhed som Vekselsang mellem de Elskende
Stykkets Juvel. Her kom Elskoven til Orde, som
Ungdommen følte den og ønskede den fremstillet. Denne
Samtale paa Brudekammerets Tærskel, som de Elskende
aldrig skal betræde, denne Blanding af en Lykke, der
er saa stærk, saa alvorlig, at den, som Hernani siger,
fordrer Bronce-hjerter, hvori den kan grave sig ind,
og af al Tilintetgørelsens Rædsel, denne Sanselighed,
der er kysk og musikalsk hos hende, ren og glødende
hos ham, salig hos begge, dette overjordiske Sværmeri
hos Donna Sol, og denne Trang til at glemme Fortiden
over Nuet og Freden i Nuet hos Hernani, det var
Romantik, som Ungdommen den Gang fordrede den og
tiljublede den med Torden-Applaus.

Hernani er som Drama højst ufuldkomment; det er et
lyriskretorisk Værk med meget Overspændt. Men det
har det Fortrin, der er afgørende: en Menneskesjæl,
der var selvstændig og betydelig, har udtalt sig
hensynsløst deri. Det er muligt, af et saadant Værk
at udlede en væsenlig Del af dets Forfatters indre
Liv. Han er der med sit Geni, sine Indskrænkninger,
sin Karakter, sin hele Fortid. Vi har her hans
Forestillinger om Frihed og om Magt, om Ære og om
Højhed, om Elskov og om Død.

Værket rummer dernæst ikke blot Victor Hugo og et
Stykke Spanien fra 1519, men den samtidige unge Slægt
og et stort Stykke Frankrig fra 1830. Hernani er i et
Kraftuddrag fransk Ungdom fra Julirevolutionens Tid,
et Billede af Frankrig, som set i et romantisk Lys
udvider sig til et drømt og digtet Verdensbillede.

Fordyber man sig nu - istedenfor i et enkelt Værk -
i en hel Literatur, saa ser man paa denne Maade Skarer
af Stemningsbilleder, Tankebilleder, Portræter og
Verdensbilleder glide forbi Ens Øjne. Man kan prøve
dem mod hinanden, se, hvor vidt de dækker hinanden -
saaledes fastslaar man først og fremmest Tidsalderens
Grundpræg; man kan dernæst lade dem drage sig forbi,
som de følger paa hinanden i historisk Orden, for
gennem de Forskelle, der findes imellem dem, at
efterspore den Lov, efter hvilken de forandres - da
ser man ligesom de Pile flyve, der viser de aandelige
Strømningers Gang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free