Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - IV. Charles Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Den romantiske Skole
i Frankrig
anstillede man for Morskabs Skyld Efterforskninger
om hin mærkværdige Guvernør. Byens Arkiver udviste,
at der kun havde eksisteret én Guvernør af dette Navn
og at han var død allerede i Aaret 1557. Man ser,
hvorledes af dette pudsige Træf Fortællingen om Feen
har dannet sig. Det ubetydeligste faktiske Element,
et Landskab, et Sagn, en Drøm, en Løgn, et Fnug var
nok for Nodier til deraf at forme sin Fé og hendes
Hofstat.
Den elskværdige, aandfulde Mand, hvis Hus i en
Aarrække afgav Samlingspunktet for den ved 1830
opdukkende literære Slægt, og til hvem enhver
Begynder, ethvert ungt Talent søgte ud for at finde
Beskyttelse og om muligt faa Lov til at oplæse
en Ballade eller et Prosastykke for det udsøgte
Selskab, der samledes i Huset Søndag Aften, betegner
Yderpunktet af det romantiske Fantasteri i Datidens
franske Literatur. Det Fan-tastisk-Overnaturlige,
som udgjorde Romantikens Grundvæsen i Tyskland,
udgør i Frankrig kun dens ene Pol. Eller rettere:
det er et enkelt Element i den franske Romantik,
hos nogle af dens mest navnkundige Repræsentanter et
svagt og underordnet Element, hos andre et stærkere
fremtrædende, men det er et stadigt forekommende
Element. Det kommer straks fra først af til Udbrud
hos Victor Hugo i hans Heksesabbats-Ballader; det
bryder kraftigt igennem i hans store Aarhandredernes
Sagnhistorie, men opfattet aandsfrit, idet Sagnet her
kun er naiv Historie; det glimter frem selv hos den
strengt forstandige Mérimée, halvt bortforklaret i
La Venus d’Ille, tydeligere i La Vision de Charles
XI og Les arnes da purgatoire-, det behersker som
halvt serafisk, halvt vellystig-blodigt Sværmeri
Lamartine’s La chute d’an ange; det fylder Quinet’s
panteistisk-taagede Ahasvere; det indfinder sig
med Alderen hos George Sand i de smukke Æventyr,
hun nedskriver for sine Børnebørn; det sysselsætter
selv den plastiske Gautier i de talrige Noveller,
i hvilke han lader sig paavirke af Hoffmann, og det
kroner som Swedenborgsk Aandetro selv Balzac’s store
samfundsskildrende Værk La Comédie humaine med en
Roman som Séraphitus-Séraphita. Dog hos Ingen har
det den naive Oprindelighed og den friske, poetiske
Kraft som hos Nodier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
