- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
43

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
43

til det Fineste afskyggede Billeder af Sjælens
Bevægelser og Lidenskabernes Liv. Den romantiske Lære
er da ikke den, at man bør efterligne England eller
Tyskland, men at hvert Folk skal have sin særegne
Literatur, modelleret over dets særegne Præg, ligesom
vi alle bærer Dragter, der er afpassede og syede til
os alene. - Som man ser, er for Beyle Romantiken
næsten ganske ensbetydende med Begrebet moderne
Kunst. Ejendommeligt for den romanske Karakters
ovenfor berørte indgroede Hang til Klassicitet er det,
at han paa flere Steder kommer tilbage til, at man
bør være «romantisk» med Hensyn til Ideerne, thi det
er ^Aarhundredets Fordring*, derimod bør man forblive
klassisk i Udtryksmaaden, i Sprogform og Vendinger;
thi Sproget er en vedtægtsmæssig Sag og derfor saa
godt som uforanderligt. Man bør stræbe at skrive som
Pascal, Voltaire og La Bruyére*).

Med forskellige Varianter formulerer Globes
betydeligste Medarbejdere Begrebsbestemmelsen
af den sig fremad kæmpende Romantisme i ret god
Overensstemmelse med hinanden indbyrdes og med
Beyle. Paa den Tid, da Hugo endnu var kongeligsindet,
kristen og konservativ, var Globe allerede
revolutionær, filosofisk og liberal. Den første som
i Globe gav sig til at give Romantismens Program var
Thiers, der, som det i Reglen sker ved literære og
kunstneriske Gennembrud, opstillede Ordene Natur og
Sandhed som Løsen. Han bekæmper i den bildende Kunst
det Akademiske, det Symmetriske, fordrer i dramatisk
Poesi den historiske Sandhed, det samme omtrent
som man senere mente med Lokalfarven. Duv ergier de
Hauranne bestemmer i en Artikel Om det Romantiske
Klassicismen som Rutine, Romantismen som Frihed,
nemlig som Frihed for de inest forskelligartede
Talenter (Hugo og Beyle, Manzoni og Nodier) til at
udfolde sig med deres hele Ejendommelighed. Medens
Ampere betegner Klassicismen som Efterligning,
Romantismen som Originalitet, forsøger en Anonym
(efter al Sandsynlighed Sismondi) at give en strengere
Begrebsbestemmelse, idet han bemærker, at Ordet
Romantisme ikke er blevet dannet for at betegne de
literære Værker, i hvilke et hvilketsomhelst Samfund
har givet sig Udtryk, men kun den Literatur, der giver
et tro Billede af den moderne Civilisation. Da denne
efter hans Overbevisning i sit

*) Rådne et Shakespeare 115, 117, 218 Anmærkning.

G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free