Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Den romantiske Skole
i Frankrig
sin Roman Cinq-Mars, der foregaar under Richelieu,
et underholdende, men nu forældet Arbejde, i hvilket
Modsætningen af Godt og Ondt overskygger alle andre
Modsætninger og i hvilket Mangelen paa Blik for
Richelieu’s Statsmandsstorhed er paafaldende. Scotts
alsidige Karakteristik fattes i højeste Grad; i Stedet
for den er traadt et lyrisk Element, Forherligelsen
af ungdommelig fremfusende Ridderlighed, den garn
melfranske Bravur. Samtidigt med Alfred de Vigny
lod Prosper Mérimée sig paa virke af den store
Skotte og forfattede under dennes Indflydelse sin
Krønike fra Karl den 9des Regering (paa Dansk Fra
Bartholo-mæusnattens Tid), et Værk, hvis Aandsretning
ligger endnu fjernere fra Scotts. Mérimée opsøger i
Historien de stærke og voldsomme Lidenskaber for deres
egen Skyld, kun med det franskromantiske Bi-Øjemed at
opirre Spidsborgerne ved den uforbeholdne Skildring;
hans Karaktertegning er i det Hele skarp og knap,
Fremstillingen kold, udført paa Trods mod al moralsk
Vedtægt.
Det er bekendt, at Alexandre Dumas senere hen i mange
lette og underholdende Romaner - De tre Musketerere
f. Eks. - paa sin Vis tilegnede sig Scotts Farverigdom
og historiske Stil. Mindre bekendt er det derimod,
at Balzac, Begrunderen af den moderne franske Roman,
ganske som Vigny og Mérimée følte sig tiltrukket af
den fremmede Mester, der satte Tidsskel i Romanens
Historie. Han vilde træde i hans Spor uden at være
en blot Efterligner. Han mente i den beskrivende
Kunstart, som Romantiken paany bragte til Ære, ret vel
at kunne kappes med Scott og tiltroede sig Evne til
at give Samtalerne et ganske andet Liv. Hos Walter
Scott fandtes kun én Kvindetype; i Frankrig vilde
den, der gav sig til at forfatte historiske Romaner,
kunne stille Katolicismens glimrende Laster og brogede
Sæder overfor Calvinismens mørke Skikkelser i den
franske Histories lidenskabeligste Tidsalder. Saaledes
var han sikret mod Ensformighed. Endelig fattede
han, hvis Aand stadigt pønsede paa Kæmpeværker og
instinktivt søgte det systematisk Omspændende, den
Plan at fremstille ethvert Tidsrum fra Karl den Store
til Datiden i en eller flere Romaner, der skulde danne
en sammenhængende Kæde; det var en lignende Ide som
den, Freytag senere i sit Værk Die Ahnen har søgt at
virkeliggøre for Tysklands Vedkommende. Et Led i denne
Kæde skulde den første Roman være, som Balzac udgav
under eget Navn, Les Ch.ou.ans, i*.hvilken Kampene
i Vendée paa Revolutionstiden skildres, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
