Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
49
slæber sin Stolthed og sin Kval med sig fra Land
til Land, det var denne Type i dens Byronske Former,
fantastisk forstørret ved Alt, hvad der klæbede af
Sagn og Myte ved Digterens Liv, som fortryllede den
Ungdom, Hugo havde vakt eller samlet. Faa var de
Kritiske, der som Beyle - iøvrigt en stor Beundrer
af Byron - hævdede, at han «som Forfatter til
regelrette, dødeligt kedsommelige Tragedier* aldeles
ikke var Romantikernes Høvding. Umiddelbart efter
hans Død havde allerede den hele Horde af franske
Smaapoeter kastet sig over de to Æmner Grækenland
og Lord Byron, og var hele Aar igennem vedblevet at
besynge dem med saa megen Iver og saa liden Evne
til Forstaaelse og Fremstilling af den Afdødes
Ejendommelighed, at Sainte-Beuve i Globe maatte
tage til Genmæle mod Misbrugen af Ordene Byron,
Frihed, Sørgehymne osv. Saavel Hugo som Lamartine
havde ved Efterretningen om Byrons-Død givet deres
Følelser for ham Luft, den første i en Artikel, den
sidste i et Digt. Begge lægger paa dette Tidspunkt
under Skildringen af Byrons Digterpersonlighed
Hovedvægten paa hans Tvivls-Aand og mørke Livssyn;
Ingen af dem synes at have modtaget noget dybere
Indtryk af Byrons Manddomsværker; den friske og
bidende politisk-religiøse Satire i Don-Juan forblev
i 1824 overhørt og uforstaaet af dem som af saa
mange andre. Men medens Hugo fremfor Alt stræber
at opvise Modsætningen mellem Byrons Poesi og det
attende Aarhundredes - «Forskellen mellem Byrons og
Voltaires Latter er den, at Voltaire ikke havde lidt»
- er for den blødagtige og halvvejs troende Lamartine
Byron endnu den faldne Engel. Lamartines Femte Sang
af Childe Harold, i hvilken han stræber at anslaa
de Byronske Toner, viser, hvori han troede at finde
Lighed mellem den engelske Lord og sig selv, nemlig
i den romantisk-heroiske Personlighed. Han benyttter
Byrons Maske til gennem den at give de Tvivl og de
oprørske Følelser Udtryk, der kun ganske glimtvis
kom frem i hans poetiske Meditationer, men som han
snart skulde udtale i sit eget Navn. Rimeligvis har
desuden Mindet om Byron lokket saavel ham som Hugo til
Østerland; den sidste nøjedes med digteriske Farter,
Lamartine satte en storartet Rejse i Scene, til
hvilken han udrustede sig med fyrstelig Pragt. Saavel
Lamartine som Hugo modtog imidlertid om ikke af Byrons
sidste Værker saa af hans sidste Bedrifter og hans
Død et dybtvirkende politisk Indtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
