- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
55

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
55

i denne Skikkelse nærmer den sig Videnskaben - eller
den har Præget af en Forkyndelse, en begejstret
Henvendelse - og i denne Skikkelse nærmer den
sig Religionen. Der fandtes i Slægten fra 1830 en
hel Gruppe af Aander, som opfattede den paa den
sidstnævnte Maade. Man har gjort dem Uret, naar man
har villet nedsætte deres Frembringelser med Navnet
Tendenspoesi. Thi hvad man her har fordømt som
Tendens, er ikke andet end Tidsalderens Aand, dens
Ideer, og disse Ideer er i Længden al sand Poesis
Livsblod. Hvad man i Poesiens egen Interesse maa
fordre, er kun at Aarerne, i hvilke dette Livsblod
ruller, og som gerne maa ses blaanende under Huden,
ikke fremtræder spændte og sorte som paa en Forbitret
eller Syg.

I den franske Romantisme bryder reformatoriske
Ideer allerede i Løbet af Trediverne ind fra
alle Sider. Søger man tilbage til deres Kilde,
kan man ikke stanse før ved Saint-Simon. I Grev
Claude Henri de Saint-Simon (f. 1760), den eneste
Ætling af den berømte Hertug af samme Navn,
der var Hofifets hemmelige Historieskriver under
Ludvig den 14des Regering, havde Frankrig, der
modtog Faustdigtet med saa liden Interesse, i det
nittende Aarhundrede frembragt en virkelig F’aust,
en Faust i urolig Genialitet og uimodstaaelig Drift
til at lære Verdensaltet teoretisk og praktisk at
kende. Han er mindre klar og forstandig end Helten
i Goethe’s berømte Digt, men hans Blik er videre,
hans Formaal større og hans Stræben af højere
Natur. Han optræder fra først af i Livet saaledes
som Faust slutter. Hans Planer til Gennemskæring
af Landtangen ved Panama og til store Kanalanlæg
i Spanien erindrer om den. Virksomhed, med hvilken
Faust ender sit Liv. Han var efterhaanden Officer,
Verdensmand, Ingeniør, Projektmager, Filosof, Lærd,
Statsøkonomi, tilsidst Religionsstifter, en Mand
med mangesidige, næsten alsidige Gaver. Han brugte
i sine unge Aar en Formue op, da Titlerne som Pair
af Frankrig og Grande af Spanien tilligemed en Sum
af 500,000 Francs syntes ham sikrede ved Arv; men
hans Fader og Hertugen af Saint-Simon blev Uvenner,
han arvede Intetsomhelst, sank i den dybeste Armod,
maatte som Kopist paa Assistenshuset arbejde ni
Timer daglig for tusind Francs om Aaret og var i 1812
indskrænket til at leve af Vand og Brød. En Dag gjorde
han i Fortvivlelse et Selvmordsforsøg. Han skød sit
Øje ud men blev helbredet. Endog S elvmords-Attentatet
er et faustagtigt Træk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free