Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Den romantiske Skole
i Frankrig
rayon. Han blev for Revolutionsdomstolen anklaget
som ^Folkets Fjende* og dømt til Døden for at
have <skrevet mod Friheden og til Forsvar for
Tyranniet*. Dagen forud havde han digtet Versene:
Som et sidste Glimt af Sol, som Aftenbris fra Enge
opfrisker en smuk Dags Kvæld, jeg ved Skafottets Fod
slaar end min Lyras Strenge.
Maaske lyder snart mit Farvel. Maaske før Timen end,
der rundt i Kresen fores,
aarvaagen og stilfærdig, med sin Fod har traadt de
tresindstyve smaa Skridt, der alle hores,
paa Skiven - ligger jeg i mit Blod, og Gravens dybe
Søvn mine Øjenlaag lukker.
Maaske før den Halvdel af det Vers, jeg nu begynder,
Rytmen til Versets Slutning vugger,
blir det afbrudt ved en Tankestreg paa tvers. Og
Dodens Sendebud, Skyggernes sorte Hverver,
der saa ofte, fulgt af sin Trop, ved Raab i disse
Gange forskrækked svage Nerver,
har blandt sine Navne raabt mit op.
Om Aftenen den 7de Thermidor 1794 o: Dagen
før Robes-pierre’s Fald, der indtruffet en Dag
tidligere vilde have frelst ham, besteg André Chénier
Skafottet. Endnu paa Karren skal han mismodigt have
svaret Maleren Roucher, der døde sammen med ham:
«Ak! jeg har intet gjort for Efterverdenen>, men
efter Sagnet har han paa Skafottet slaaet sig for
Panden med Ordene: Jeg havde dog noget der!
Skønt André Chéniers Prosa-Artikler havde vakt
ualmindelig Opmærksomhed endog i Udlandet - Wieland
lader ham hilse, Kongen af Polen sender ham en
Æresmedalje - havde han dog i levende Live intet
Digterry. Han havde ikke offenliggjort mere end to af
sine Digte, Hymnen til David i Anledning af Optrinnet
i Boldthuset og den ironiske Hymne til Regimentet
Chateauvieux, og fra den Julidag af i 1794, da hans
Hoved skiltes fra Kroppen, var hans Navn forglemt og
Erindringen om ham forsvunden.
Saa hændte det en Dag i 1819, at nogle
Pariserboghandlere, som stod i Begreb med at
udgive Marie-Joseph Chénier’s (nu ganske forældede)
dramatiske Værker, fik det Tilbud at udfylde det
sidste Bind med et Tillæg «Digte af en ubekendt Broder
til Chénier*. De bad en dengang anset Skribent Henri
de La-touche at løbe disse Vers igennem, og slagen
af deres Skønhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
