Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
69
begyndte nu denne Mand at spørge rundt efter
flere Haandskrifter af André. Saaledes bragte han
efterhaanden den ene lille gamle Pakke efter den
anden, det ene lille gule Hefte efter det andet for
Lyset, foranstaltede med Forsigtighed og Smag et
Udvalg og fremkaldte ved sin Udgave en Omvæltning i
sit Fædrelands poetiske Bevidsthed. André Chéniers
Navn fløj Landet rundt, og Ungdommen i Provinserne
ikke mindre end i Paris begejstredes for den
nye poetiske Aabenbaring (man se Skildringen af
dette Sværmeri i Balzac’s Roman Les deux poétes,
Indledningen til Illusions perdues).
Den længst afdøde Digter gjorde ikke blot al den
L3Trik, der var skreven i den sidste Menneskealder,
forældet og umulig, men slog, aandeligt forstaaet,
selv Lamartine’s omtrent samtidigt udgivne første
Poetiske Meditationer rent af Marken. Thi denne Poesi
foregik ikke som Lamartine’s i Skyerne eller over
Skyerne, men paa Jorden; den var ren uden at være
gudelig, sjælfuld uden at være følsom, den havde
intet Forhold til det Uendelige og Uvirkelige, den
var ikke hemmelighedsfuld og ikke ufrom.
Det var i André Chéniers første Værker en hedensk
Yngling, der troede paa Apollon og Artemis og især
paa Afrodite, der her ved et Tilfælde stod Ansigt til
Ansigt med den serafiske Skoles Stifter, ingenlunde
aandsdyrkende som han, men i Ordets antike Forstand
epikuræisk. De første Kvinder, han besang, var ikke
aandrige og brystsvage Elvirer som Lamartine’s,
men varmblodige Elskerinder eller unge og smukke
Kurtisaner fra Ludvig den 16des Dage; kun blev hans
Sanselighed aldrig vellystig end mindre letfærdig
i Tidens Stil. Det vilde Drikkegilde fremstod,
naar han skildrede det (se f. Ex. den 28de Elegi),
som et Basrelief fra Grækenlands ædleste Tid. Den
unge Kvinde med det udslagne Haar var udført med
en Stilens Kyskhed som en dansende græsk Mænade,
og ved Fremstillingens ædru Klarhed forvandledes
Drikkelaget til et atheniensisk Bakkanal i parisk
Marmor. Den rene Skønhed og en fuldendt Simpelhed
prægede alt dette Liv. Hint Hæslige, som Hugo senere
skulde indføre i Lyriken og hvis Tiltrækning Lamartine
paa et givet Tidspunkt ikke mere modstod, fattedes
saa fuldstændigt som Andagt og Mystik.
Men ogsaa Manden, der i André Chéniers Manddomsværker
og Brudstykker dæmrede frem, dannede en vækkende
Modsætning til den Lyrik, der i 1819 vakte
Begejstring. De Kvinder, han i uforglemmelige Digte
forherligede, var Heltinder eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
