- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
73

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
73

smuk, eller du var det, før Sorgen havde bragt dine
Kinders unge Blomster til at visne. Er det Eglaja,
eller den unge Irene med de lange lyse Fletninger
eller skulde det være den stolte Skønhed, hvis Navn
jeg daglig hører gentage, paa hvem alle de smukke
unge Piger er skinsyge, og hvem, som man siger, Mødre
og Hustruer aldrig ser uden Angst i Templer og ved
Fester? skulde det være Dafne?

O Guder, ti dog, Moder, ti. Hun er stolt, ubøjelig
som de Udødelige, skøn og frygtelig. Tusinde Elskere
har tilbedt hende, og har elsket hende forgæves; som
de vilde jeg kun have faaet et hovmodigt Afslag. Nej
lad hende aldrig erfare . . .

Og dog! o Kval og Død! min kære Moder! du ser i
hvilken Jammer jeg gaar tilgrunde. Gaa og find
hende! Dine Træk, din Alder vil maaske minde hende
om hendes Moder. Tag denne Kurv og vore smukkeste
Frugter, tag vor Eros af Elfenben, tag vor Onyksskaal
fra Korinth; tag mine Gedekid, tag mit Hjerte, tag mit
Liv, kast det Alt for hendes Fødder; sig hende, hvem
jeg er, at jeg dør, at du ikke har nogen Søn mere;
fald for den gamle Mands Fødder, suk, bed og anraab
i Himlens og Havets Navn, ved Guder, Templer, Altre
og Gudinder, og vender du hjem uden at have bøjet
deres Sind, saa Farvel Moder! saa er mit Liv tilende.

Hun bedækker hans blege Pande med Kys og Taarer og
iler bort skælvende af Frygt og Alderdom. Men snart
kommer hun stønnende tilbage igen og langt borte fra
hører man hendes Stemme: Min Søn, min kære Søn! du
bliver i Live. - Hun sætter sig ved hans Leje. Og
hende følger den gamle Mand med et Smil og med ham
kommer den unge Skønhed, rødmende, med sænket Pande,
og kaster et Blik paa Sengen. Den Ulykkelige skælver
som fra Sans og Samling! han vil skjule sit Hoved
under sit Tæppe.

Ven, siger hun, i tre Dage har man ikke set dig ved
nogen Fest. Hvad har du for? hvorfor vil du dø? Du
er syg. Man siger mig, at jeg kan helbrede dig. Lev
og lad os udgøre én Familie tilsammen. Lad min Fader
have en Søn og din Moder en Datter.» -

Det er umuligt at give en lidenskabelig Situation en
simplere, mere effektfri Løsning.

Et Grundlag af denne Art var det, den nye romantiske
Skole fandt at bygge videre paa; den ædleste Simpelhed
i Sproget,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free