Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger - VII. Vigny's Poesier og Hugos østerlandske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Den romantiske Skole
i Frankrig
Tegningens Rigtighed, en græsk Rytmik i
alle Overgange, Bas-reliefets skønne Linjer,
usammensatte Farver og strenge Form.
VII
Den Digter, der tidligst røber Paavirkning af Chénier,
var en af Skolens kunstnerisk dristigste Aander, en af
dens oprindelige Førere, Alfred de Vigny, som Lyriker
afvekslende ufuldkommen og en Mester uden Lyde. Kysk,
lys, ren og streng som den er, har hans Poesi noget
ved sig, der har fremkaldt Billederne af en Svanes
Sejlen, af Elfenbenets Glans, af Hermelinets Hvidhed
paa alle Læber, der har søgt at betegne den. Han har
den strenge Kunst, den ædru Farve, det Sammentrængte
og Udsøgte, som ogsaa karakteriserer Chénier. Han
har øjensynligt frygtet for, at man skulde tilskrive
disse Egenskaber en Paavirkning fra André. Thi
skønt han ingen Digtsamling har udgivet før 1819,
har han dog i senere Udgaver af sine Digte forsynet
et Antal af dem, der tydeligst synes at bære Præg af
André Chénier’s Indflydelse, med tidligere Datum,
der endog gaar saa langt tilbage som til 1815. Men
selv fraset, at enkelte Digte af André allerede
da var blevne offenliggjorte i Chateau-briands
Kristendommens Aand og som Tillæg til Millevoye’s
Poesier, taler al Sandsynlighed for, at Alfred
de Vigny trods sin iøvrigt saa strenge Karakter,
ganske som Schack Staffeldt tiltrods for hans ellers
fremtrædende Karakterrenhed, har for-uddateret
sine Digte for at give sig et utilbørligt Skin af
ubetinget Originalitet; thi de enkelte Poesier,
han offenliggjorde før sin første Digtsamling,
er langt ringere end dem, der bærer de tidligste
(og langt tidligere) Aarstal, saa meget ringere,
at han endog senere har udelukket dem af sine
samlede Digte. André de Ché-niers Indflydelse paa
Vigny er da uomtvistelig; denne har i sig optaget
meget af den genopdagede Mesters Ejendommelighed
samtidigt med, at han har frigjort sig fra den
hellensk gammeldags Stil der virkede hæmmende paa
Chéniers frie Flugt. Digtet La Dryade, som han har
betegnet med Tilføjelsen Idyl i Theo-krits Manér, er
i Virkeligheden en Idyl i Chéniers. Hvad der skiller
Vigny skarpest fra Chénier som lyrisk Personlighed er
den ubetingede Aandsdyrkelse og den stolte, stoiske
Ensomhedsfølelse. Han har tegnet sit Idealbillede i
Saadanne Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
