Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VII. Vigny's Poesier og Hugos østerlandske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Vigny’s Poesier og Hugos østerlandske Digte
75
som Moise, La colére de Samson og La mort du loup. Han
er helt tilstede i Moses’ smertelige Udraab:
Jeg har levet mægtig og ensom til min Død. O
Herre! lad mig nu sove ind i Jordens Skød!
Jeg tror at høre hans stærke Saarede Selvfølelses
Klage i Samsons Vrede over Dalilas Falskhed (hans
Dalila hed Marie Dorval, den store Skuespillerinde);
tre Gange alt har han tilgivet hende, men hun har
været endnu mere skamfuld end forundret over at se
sig paa en Gang opdaget og tilgivet; thi
Mandens Godhed er stærk og hans Mandsblidhed knuser,
tilgivende, det Væsen, der kun Løgn og Svaghed huser.
Og jeg læser paa engang hans Stoicisme og et Forsvar
for hans Ufrugtbarhed ud af Ordene i Digtet om Ulven,
der dør uden at udstøde et Skrig:
Tænk, hvad vi var paa Jord, og hvad vi efterlader
Næsten. Føl, Taushed kun er stor, og Svaghed hele
Resten,
Lad der være lidt paatagen Stivhed i denne hans
Holdning, men han har paataget sig den af Stolthed,
af aandelig Adel, af Trang til at sætte sit Sinds
Renhed og Strenghed et Monument i sine Vers.
Den Digter, som foretog den væsenlige Videre-Udvikling
af Chéniers lyriske Stil, var som Aand ganske
uensartet baade med ham og Vigny, svulmende beruset
af Selvtillid. Victor Hago stod i den Lykkens Tid,
da Morgenrøden straalede om hans treogtyve Aar. Han
har selv i et Digt (Til Frøken J. i Tusm&rke-sangené)
skildret den Sejersvished, med hvilken han traadte
ud i Livet som lyrisk Digter:
Til Stjernen dengang jeg sagde:
Min Stjerne! forgæves i Slør du dig lagde,
jeg véd at du glimrer der bag.
Og jeg sagde til Flodens Vande:
I er Hæderen! ser paa min Pande!
en Bølge er hver min Dag.
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
