Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VII. Vigny's Poesier og Hugos østerlandske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Den romantiske Skole
i Frankrig
Jeg sagde til Skoven: «Min Søster! som du har jeg
talløse Røster», til Ørnen; «Som du stolt og fri»,
til de tømte Bægre: «Ej bange! jeg er fuld af
brændende Sange, som Mænd kan beruse sig i.»
Og fra talrige Blomsterkroner Dug, Duft, Fryd, Elskov
og Toner over mig, den slumrende, strøg. Det vælded
med Melodier, og som Flokke af sværmende Bier mine
Tanker til Solen fløj.
Men til mig sagde Jorden: Poet! og Himlen fra oven
svarte: Profet! Gaa, tal, lær, sign Jordens Børn! Hæld
Urnen med Gudernes Tale og skænk over Bjerge, i Dale,
i Reden for Spurv som for Ørn.
Victor Hugo greb hint Vers, som André Chénier havde
skabt, dette gennemsigtige Organ for den rene Skønhed,
og under hans Læbers Pust straalede det i alle
Regnbuens Farver. Forunderligt nok, atter denne Gang
var det Grækenland, fra hvilket Inspirationen kom, men
denne Gang det nye Grækenland. Under Indtrykket af den
græske Frihedskrig begyndte Hugo sine Orientalere. Men
hvilken forskellig Sprogbehandling! Ordene malte;
Ordene lyste, «forg3rldte med en Solstraale*, ligesom
den dejlige Jødinde i Digtene; Ordene sang, som havde
de en hemmelig Ledsagelse af tyrkisk Musik.
Først kom Oehlenschlagers Orient. Det var Barnets,
Æven-tyrbogens, Tusind og én Nats, halvt persisk
og halvt kjøbenhavnsk. Det var Drømmen om Aander i
Lamper og Ringe, om Diamanter og Safirer i Skæppevis,
Fantasteriets uindskrænkede Herlighed, Alt grupperet
om et Par uforgængelige, poetiske Typer. - Saa
fulgte Byrons Orient. Det var en stor Dekoration for
Lidenskaben i dens Hensynsløshed og Tungsind.
Derefter kom Goethes Orient. Dette Østerland i
West-ostlicher Diwan var Oldingens Tilflugtssted. Han
greb det Hvilende, det Beskuende i den orientalske
Livsbetragtning og flettede tyske Lied’er ind
deri. Ruckert, den store Sprogkunstner, fulgte siden
dette Spor. Men Hugos Orient var et endnu ganske
andet, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
