- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
77

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - VII. Vigny's Poesier og Hugos østerlandske Digte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De Vigny’s Poesier og Hugos østerlandske Digte
77

var det brogede, udvortes, barbariske Østerland,
Lysets og Farvernes Land.

Sultaner og Muftier, Dervisjer og Kalifer, Hetmaner,
Pirater og Klefter - liflige Lyd i hans Øre, liflige
Billeder for hans Øje. Tiden ligegyldig, Oldtid eller
Middelalder eller Nutid; Racen ligegyldig, hebraisk,
maurisk eller tyrkisk; Stedet ligegyldigt, Sodoma
og Gomorrha, Granada, Navarino; Troen ligegyldig:
«Ingen,> hedder det i Fortalen, «har Ret til at
spørge Digteren, om han tror paa Gud eller paa Guder,
paa Pluton eller paa Satan eller paa Ingenting.»
Han vil male. Han er besat af en Genius, der ikke
lader ham Ro, før Østerlandet, som han føler det,
staar der paa Papiret.

Et omhyggeligt Studium af hans orientalske Digte
lærer En, hvorledes han kom dertil. Digtene er jo
ikke blevne til i den Orden, hvori de i Samlingen
følger. Det førstskrevne Stykke er Nr. 23 Den erobrede
By fra Aaret 1824; saa følger i Aarene 1826 og 1827
andre Digte, der behandler Æmner fra Frihedskrigen,
og først i 1828 har Digterens Fantasi ret faaet Blod
paa Tanden. Synskresen udvider sig; alle de Elementer,
der ved nær eller fjern Idéforbindelse krystalliserer
sig om Tyrkerkrigen, slutter sig til Kærnen.

Ser vi paa det lille Stykke Den erobrede By,
der udspringer af Sindsbevægelsen i Anledning af
Grækenlands Martyrium, da er Overensstemmelsen med
Udgangspunktet for den fransk-roman-tiske Malerkunst
paafaldende. I 1824 havde Engene Delacroix udstillet
sit berømte Maleri Myrderiet paa Skios, dette
Rædsels-optrin, der var saa ganske blottet for enhver
vedtagen poetisk Retfærdighed, saa dybt følt, saa frit
og kraftigt malt, saa flammende i Farveglød. Aaret
efter er det, at Hugo begynder med sit lille Digt. Det
synes en tro Slaves underdanige Indberetning, afgivet
med Hænderne korslagte over Brystet:

O Konge! som du bød, Ilden lyser og fortærer, den
kvæler i sin Røg dit Folks vilde Skrig, dens Skær
til alle Tage en Morgenrøde bærer, og i sin muntre
Flugt den tykkes danse paa Lig.

Mordet med tusind Arme sig rejser uforfærdet, hvert
flammende Palads er forvandlet til Bavn, Fædre,
Kvinder, unge Mænd, alt falder nu for Sværdet, rundt
om rygende Tomter Ravn kalder hæst paa Ravn.

6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free