Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Den romantiske Skole
i Frankrig
skejende Fantasi i de yderligt romantiske
Frembringelser, var saa ungdommelig hens3rnsløst, at
det maatte opfattes som rammende den hele samtidige
Digtning. Det var maaske heller ikke tilfældigt,
at dette skreves samme Aar som Marion de Lorme
udkom, dette Drama, der med alle sine Mangler er
saa kysk og saa aandigt i sin Tankegang, men som
unegteligt har en Kurtisane til Heltinde. Samtidigt
udtrykte Musset sig med stedse stigende Sløvethed
om Ungdommens Idealer. Næsten alle den unge Skoles
Digtere havde med Hugo i Spidsen taget Parti for det
kæmpende Grækenland, Alfred de Musset skrev koket om
sin Mardoche, at han «holdt mere af Porten og Sultan
Mahmud end af det brave helleniske Folk, der med sit
Blod pletter det hvide Marmor paa Paros.»
Hvad var Aarsagen til denne Ligegyldighed og overlegne
Træthed?
Altfor hedt Blod, altfor lidenskabeligt et Hjerte og
altfor tidlige Skuffelser. Hans Tillid til Mennesker
havde alt i hans tidlige Ungdom faaet et ulægeligt
Knæk, og af Mistilliden udsprang Bitterhed og
Spot. Det er neppe muligt at føre hans desperate
Livsbetragtning tilbage til en bestemt enkelt
Begivenhed, fra hvilken den formelig skulde kunne
dateres. Men han har selv troet at kunne paavise dens
Oprindelse. Han var, som han under mange Former har
antydet, i sin første Ungdom bleven bedragen af en
Elskerinde og en Ven. Det er sandsynligt, at han med
sin oprigtige og sanddru Karakter har følt sig dybt
truffet af denne Smerte; men han har uden Tvivl,
medens Saaret endnu var frisk, lagt det poetiske
Forstørrelsesglas over det og taget sin Kval poetisk
i Beslag. Det var Mode at have havt Elskovssorg og
at forstaa at trøste sig derfor. Og dog har han lidt
adskilligt mere end mangen En, der læser hans kaade
Ungdomsdigte, vil tro. Men for ikke at vise sig saa
blød som han var, for ikke at blive Genstand for
Cynikeres Spot, affekterede han nu selv en Tid lang
den yderste Haardhed og Kulde. En saadan affekteret
Cynisme virker pinligt som al Affektation. Taine
har om Musset skrevet en bekendt Afhandling, hvis
Kærlighed til sin Genstand er lige saa blind som
skøn, og der naaer sit Højdepunkt i Udbruddet: «Han
idetmindste har aldrig løjet!» Hvis man henregner
paatagen Overlegenhed og Hjertens-kulde til det
Usande, kan man neppe fuldt ud underskrive denne
Ytring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
