Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musset og George Sand
103
Livserfaring, Mistænksomhed, Bitterhed og
Menneskeforagt, og hvor Erfaringen havde Huller,
udfyldte han dem med paatagen Ligegyldighed
og Cynisme. Som hun sad der, denne Kvinde med
Fyrste- og Boheme-Blod i sine Aarer, Moritz af
Sachsens Dattersønnedatter, otteogtyve Aar gammel,
med de alvorligste Livsskæbner bag sig, løsrevet
fra sin Familie, sin Formue, sit Hjem, skilt fra
sine to Smaabørn, der var blevne i Nohant, uden
Støtte hos nogen mandlig Slægtning, henvist til
Valgslægtskaber, levende et literært Zigøjnerliv,
gaaende ud i Mandsdragt, bærende et Mandsnavn og
rygende Cigaretter som en Mand mellem Mænd, var hun i
Dybet af sin Sjæl naiv, lidenskabsløs, let begejstret,
god og saa modtagelig for alt Nyt, som havde hun
intet Særegent oplevet og var aldrig bleven skuffet.
Han, der var saa oprindelig i sin Kunst, saa planløs i
sit Liv, var som Aand i mange Maader spidsborgerlig,
trangsynt. Vi Mænd bliver det let, især hvem der som
han er født i lykkelige Forhold og tidligt har lært at
nære Ærbødighed for Sæd og Skik og frygte Latteren.
Hun derimod, der i rent teknisk Henseende intet
Revolutionært har ved sig, men i Fremstillingens
Art og Kunst følger de betraadte Baner, var i
aandelig Henseende næsten et Vidunder. Hun havde
ingen Indskrænkethed. Hun var uden Fordomme. Kvinder,
hvis Skæbner har bragt dem til at røre ved Samfundets
Kræftskader, og som har set Samfundsdommen under Øjne
uden at maatte slaa Øjnene ned, bliver undertiden
aandsfrie i en højere Grad end Mændene, fordi de har
betalt denne Frihed dyrere. Hun saa . oprindeligt og
prøvende paa Alt, vejede det i Haanden og gav det i
Reglen den Vægt, det fortjente.
Han var hende overlegen i Dannelse. Denne højtspændte
Kunstner besad en ubestikkelig Mandsforstand, skarp og
smidig som en Damascenerklinge; den kløvede hver en
Frase, den traf paa, spiddede hver en Blære i Tanken
eller i Sproget paa sin Kaardespids, saa den brast.
Hun var som Kvinde tilbøjelig til at lade Hjertet
tale først og højest. En skøn og sværmerisk Lære,
en ædel Utopi fortryllede hende, hun havde som Kvinde
Trangen til at tjene, søgte i sin Ungdom bestandig med
Blikket en Fane, der båres af Mænd med store, tapre
Hjerter for da at kæmpe under den. Hendes Ærgerrighed
var ikke den, som fejret Muse at give den fine Verden
Concerter, hendes Attraa var at turde røre Trommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
