Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musset og George Sand
105
vi vilde ikke passe for hinanden, og jeg havde mere
Nysgerrighed efter at se ham end egenlig Interesse
derfor. Men det er uforsigtigt at ville tilfredsstille
enhver Nysgerrighed*. Man sporer i disse Ord ligesom
Uro eller anelsesfuld Frygt.
Alfred de Musset paa sin Side havde som alle
Skribenter en vis Sky for Skribentinder. Navnet
Blaastrømpe er sikkert blevet givet disse Damer af en
mandlig Kaldsfælle. Men ikke desmindre lader den store
Tiltrækning, en overlegen kvindelig Intelligens udøver
paa den mandlige, sig ikke negte. Den Henrykkelse,
der ledsager Aanders dybe Forstaaen af hinanden,
blev her mange Gange fordoblet ved en pludseligt
opstaaende, lidenskabelig Forelskelse.
Naar man ser historisk paa dette Forhold, falder det
i Øjnene, hvor stærkt det er præget af Tidsaanden,
af den om Renæssancetidens Karnevalsstemninger
mindende kunstneriske Rus, der havde bemægtiget
sig Sindene under Romantismens Herredømme i
Frankrig. Kunstnernaturer, hvis første Pligt det
altid er, indenfor deres Kunsts Omraade at bryde
med nedarvet Sædvane, føler sig til enhver Tid
fristede til ogsaa i Samfundet at trodse Vedtægten;
men Slægten fra 1830 var ungdommeligere og naivere i
denne Modstand mod det Hverdags end nogen tidligere
eller senere i Frankrig i de sidste Aarhundreder. I
alle Kunstnere stikker der Zigøjnere eller Børn,
Datidens Kunstnere gav Zigøjneren og Barnet i
deres Sjæl frit Spillerum. Det er ejendommeligt,
at det første, som hine to Udkaarne Væsener falder
paa, saasnart de har fundet hinanden og den første
brændende Lyksalighedshenrykkelse tillader dem at
aande frit, er det at forklæde sig for hinanden og i
Forklædning at have deres Bekendte tilbedste. Da Paul
de Musset for første Gang er indbudt til Aften af det
unge Par, finder han Alfred paaklædt og pudret som
en Marquis fra det forrige Aarhundrede, George Sand i
Adrienne og Fiskebensskørt. Da George Sand giver sit
første Middagsselskab efter Bekendtskabet med Musset,
varter denne, forklædt som ung normannisk Tjenestepige
ukendt op ved Bordet, og for at have en værdig Fælle
for Æresgæsten, den filosofiske Professor Lerminier,
indbyder hun Debureau, den uforlignelige Pierrot fra
Funambules-Theatret, som Ingen havde set udenfor
Scenen, og forestiller ham som et anset Medlem af
det engelske Underhus, der skal overbringe hemmelige
Statsbreve til Østerrig. For paa en Gang at give ham
og Lerminier Anledning til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
