Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - X. Alfred de Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Den romantiske Skole
i Frankrig
t
en Tilfældighed, men en Handling, der har foresvævet
ham hele hans Ungdom igennem.
I Le chandelier er vi endnu i meget fordærvet Selskab,
men ud fra denne Baggrund løser sig som Hovedfigur
den unge Skriver Fortunio med sin dybe, grænseløse
Pagekærlighed til Jacqueline. Han misbruges af hende
og hendes Elsker, man lader ham tjene til Skærmbrædt
og Skalkeskjul for en smudsig Kærlighedsforstaaelse;
han gennemskuer Spillet og elsker ligefuldt og er
fuldstændigt villig til at lade sig sende i den visse
Død for at dække den Elskedes hæslige Forbindelse
med en anden. Denne Page har en Helts Besluttethed
og Mod, og hans Væsens Renhed virker saa stærkt, at
det rører og vinder Jacqueline, vinder ham hende fra
Clavaroche. Han er et Ideal af en ungdommelig Elsker.
Octave i Les caprices de Marianne er en letsindig
og i mange Maader fordærvet ung Mand, som hverken
kan eller vil elske nogen Kvinde for Alvor, som end
ikke vil anvende mere Tid paa at erobre nogen end han
behøver til at løse Seglet paa sin Flaske svdlandsk
Vin, men han har en Følelse, i hvilken han
w
?
7
er naiv og troende som en Dreng, det er Venskabet:
han elsker sin Ven, den unge Coelio, saa ubetinget,
at han er rede til at dø for ham eller hævne hans
Død, og saa trofast, at han slynger den Dame,
Coelio forgæves tilbeder, hendes Gunst tilbage
i Ansigtet. Saa tvivlende han end staar overfor
Kvinden, saa helt gaar han op i sit Venskab: han er
et Ideal af en Ven. Overfor ham staar som Modstykke
hin Coelio, i hvem Musset, da han i dette Drama
delte sin Personlighed, nedlagde den anden Side af
sit Væsen. Coelio er den ungdommelige Elsker, hvis
Kærlighed er lutter tilbedende Smægten, en Attraa saa
tungsindig i sin Gløden, at den nedkalder Døden over
sig, hvis den ikke tilfredsstilles. Der ligger som en
Straalekrans af Shakespearesk Romantik om hans Hoved,
hans Tale er Musik, hans Forhaabninger Poesi. Han
skildrer sig i Ordene: «Mig fattes Sindro og den
stille Ubekymrethed, der gør Livet til et Spejl, i
hvilket alle Genstande et Øjeblik afbildes og glider
forbi. En Gæld er for mig et Samvittighedsnag. Elskov,
hvoraf I Andre gør en Tidsfordriv, sætter hele mit
Væsen i Oprør. >
Man føler igennem disse Mandsskikkelser, hvorledes
Musset som Digter modnes. Han har ikke mere Trang
til blot at skildre Ungdommens sydende Drifter eller
Lidenskabernes vilde Spil med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
