Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Den romantiske Skole i
Frankrig
Gang Rousseau og føler sig fængslet, som man føler
sig, naar Ens eget Væsen oplades for En. Hun bliver
Lærling af Rousseau for aldrig at ophøre dermed. Hans
Natursans og Naturdyrkelse, hans Gudstro, hans Tro paa
Ligheden og Kærlighed til den, hans trodsige Holdning
overfor det saakaldte civiliserede Samfund tiltalte
alle hendes Instinkter og ligesom foregreb Følelser
der slumrede i hendes Sjæl. Læsningen af Shakespeare,
Ityron, Chateaubriand, som henriver hende og lader
hende føle sig ensom midt i Omgivelserne, meddeler
hende den første, ubestemte Sørgmodighed, der i unge
lidenskabelige og sværmeriske Sjæle plejer at gaa
forud for de virkelige Skuffelsers Tungsind. Det
saaledes udviklede unge Væsen, der kraftigt,
overlegent, rigt og i sin Søgen uselvstændigt
aldrig vilde have havt nok i Samlivet med en enkelt
Mand, stod han end nok saa højt ved Karakter og ved
Evner, blev saa i 1822 gift med en Hr. Dudevant, en
ganske almindelig Landjunker, hverken værre eller
bedre end Flertallet af hans Lige. Han var raa og
hidsig, fuldstændigt ude af Stand til at forstaa
sin Kone, men han havde øjensynligt kunnet være en
langt mindre ufuldkommen Ægtemand uden at dette
havde givet det uundgaaelige Udfald et synderlig
forskelligt Præg. Kun de første tre Aar af dette
Ægteskab gik hen uden Uro og Spaltninger. Allerede
fra 1825 af synes George Sand at have overset sin
Mand og med sin Naturs levende Hang til Sympatier at
have sluttet Venskabsforbindelser med andre Mænd,
da hun i sit Hjem følte sig krænket og aandelig
mishandlet. Hr. Dudevant, der var Ægtemand nok
til at opbringes over aandelig Uafhængighed hos
sin Hustru, paa samme Tid som han var en altfor
ubetydelig Personlighed til at kunne drage Fordel
af den aandelige Uselvstændighed, der bragte hende
til søge en Fører og Vejleder, opfattede selv
hendes uskyldigste Sympatier som Overtrædelser af
en Pligt. Al Fællesskabsfølelse mellem Ægtefællerne
opløstes efterhaanden under uophørlige ægteskabelige
Rivninger og Stridigheder. Selv de to Børn, der
fødtes, kunde ikke holde Parret sammen; 1831 drog
George Sand alene til Paris.
Gennem den senere førte Separations-Proces ligesom
gennem George Sands Brevveksling faar man et
tilstrækkeligt Indblik i dette Ægteskabs Historie. Jeg
har i Gazette des Tribunaux (30 Juli, l og 19 August
1836, 28 Juni, 12 Juli 1837) fundet begge Parters
advokatoriske Indlæg. Det var frygtelige, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
