- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
145

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XII. Balzac

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Balzac
145

som han ikke formaaede at bringe ud af Verden med
noget andet Vaaben end Pennen, var ingen rolig Fjende,
den rullede og voksede uophørligt, da han længe kun
kunde dække én Forskrivning med en anden. Saaledes
gjorde han Bekendtskab med de forskellige Slags
Pariser Aagerkarle, som han har skildret saa slaaende
i Gobseck og andre beslægtede Skikkelser, og Ordene
«Min Gæld! mine Fordringshavere!» bliver det staaende
Omkvæd i hans Sind, og kommer uophørligt igen selv
i de fortrolige Breve til Venner og Veninder, i
hvilke den plagede Mands varme Hjerte udtaler sig
frit. «Samvittighedsnag*, hedder det et Steds i
hans Romaner, «er ikke saa slemt som Gæld, thi det
kan ikke sætte En i Gældsfængseh. Han lærte en kort
Tid endogsaa Gælds-fængslet at kende, og hvor ofte
maatte han ikke for at undgaa det, have mere end ét
Tilflugtssted, skifte Bopæl eller lade sine Breve
komme sig i Hænde under falske Adresser! Digter som
han var levede han med sin Gæld som med en evig Kilde
til Sindsbevægelse, følte daglig ligesom en Spore
til Flid i sin Indbildningskraft, naar Tanken paa
Gælden vækkede ham og han, idet han slog Øjnene op,
saa sine Veksler springe som Græshopper ud af alle
Hjørner og over alle Møbler.

Med Kæmpekraft begyndte han nu at arbejde og arbejdede
paa at sige i ét Træk sin Ungdom og Manddomsalder
igennem, indtil han, 50 Aar gammel styrter sammen
af Overanstrengelse, saa pludseligt som den ramte
Tyr paa en spansk Arena. At Frembringelsen saa lidet
blev ham en Nydelse og saa ganske blev ham et Arbejd,
beroede paa, at hans Fantasis ustandsede Drift til
Fremstilling ikke understøttedes af nogen medfødt
eller tidligt erhvervet stilistisk Færdighed. Han var
ikke de samtidige Digtere jævnbyrdig i Herredømmet
over Formen. Han formaaede aldrig at skrive et
velklingende Digt (de, der findes i hans Romaner,
er forfattede af andre, Fru de Girardin, Théophile
Gautier, Charles de Bernard, Lasailly), og ingen
anden end han selv var Ophav til hint meget spottede,
hiatrige Vers, med hvilket hans Louis Lambert indleder
sit Heltedigt om Inkaerne:

O Inca! 6 roi infortané et malheureax!

Han, som under Navneskjul skrev og forkastede saa
mange Romaner før han naaede til en Stil, bestod den
mest haardnakkede Kamp for at faa den franske Prosa
i sin Magt, og det var en af hans Livs Sorger, at de
unge Romantikere, der fulgte Victor Hugo, længe ikke
tog ham for fulde som Kunstner. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free