Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balzac
149
højre og venstre, opad og nedadgaaende Radier,
Buer, Streger og Stjerner ligner Billedet af et
Fyrværkeri. Saa ser man atter den svære, uordenligt
paaklædte Skikkelse med den bløde, bulede Hat og
de lysende Øjne ile hjem fra Trykkeriet, medens
en og anden af Mængden, der kender eller aner
Geniet i ham, viger til Side paa hans Vej. Saa
følger nye Arbejdstimer. Endelig slutter endnu
før Middagsmaaltidet et Besøg hos en Dame eller et
Strejftog hos Antikvitetshandlerne efter sjældne
Møbler og gamle Malerier den velanvendte Dag, og
først henad Aften søger den udholdende Arbejder atter
Hvile.
«Undertiden,* fortæller Gautier, «kom han til mig om
Morgenen, stønnende, udslidt, svimmel af den friske
Luft som den fra sin Smedje undvegne Vulcan og lod sig
falde ned paa min Sofa; hans lange Nattevaagen havde
udhungret ham, og han stødte Sardiner med Smør til en
Slags Pomade, som mindede ham om en hakket Ret fra
hans Hjemstavn, og som han smurte paa Brød. Det var
hans Yndlingsspise. Ikke saa snart havde han spist,
før han faldt i Søvn med den Bøn paa Læberne at
maatte blive vækket inden en Time. Uden at bekymre
mig om hans Formaning, vaagede jeg over denne saa
vel fortjente Søvn og sørgede for, at ingen Larm i
Huset forstyrrede ham. Naar han da endelig vaagnede
af sig selv og saa Aftenskumringen lægge sine graa
Skygger over Himlen, sprang han op og overvældede mig
med Skældsord, kaldte mig Forræder, Tyv, Morder; jeg
var Skyld i, at han tabte titusind Francs, thi saa
meget havde han kunnet tjene paa en Roman, hvortil
han i vaagen Tilstand vilde have faaet Ideen - ikke
at tale om andet og tredje Oplag; jeg var Skyld i de
frygteligste Sammenbrud og utænkeligste Uordener; jeg
havde ladet ham forsømme Stævnemøder med Finansmænd,
Forlæggere, Hertuginder; han vilde komme til at staa
ude af Stand til at betale paa sine Forfaldsdage;
denne skæbnesvangre Søvn vilde koste ham Millioner
. . . jeg trøstede mig, idet jeg saa hans friske
Touraine-Farve vende tilbage paa hans Kinder.>
Naar man med Charles de Lovenjoul’s bibliografiske
Værk som Ledetraad forfølger Balzac’s Arbejde fra Uge
til Uge, naar man ved Hjælp af hans Breve iagttager,
hvorledes han uden nogensinde at lade sig forstyrre
af Pariserlivets Adspredelser, hvori han dog mange
Gange deltog, og uden at lade sig forskrække af sine
Misunderes og Kritikeres literære Geværsalver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
