Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XIII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balzac
151
han i sin Modenheds Aar staar uendelig fjernt, nemlig
Walter Scott. Men han var en altfor moderne Aand til
at kunne holde fast ved den historiske Digtart. Han
havde ikke Hjemve efter noget tidligere Aarhundrede,
havde samlet en mægtig Skat af Iagttagelser og
søgte uvilkaarligt Stoffer, ved hvilke han lettest
og bedst kunde faa Brug for dem. Han følte dunkelt,
at Forfatteren af den historiske Roman, dersom han
ikke simpelthen vilde stikke de Modeller, han havde
for sig, i gamle Kostymer, med Magt maatte skrue det
Sjæleliv, han kendte af Iagttagelse, tilbage til et
oprindeligere Standpunkt - et vanskeligt Eksperiment,
tiltrods for hvilket den digteriske Skildring af
forgangne Tider næsten altid kun gengav de Sam
tidiges Sæder eller dog Synsmaader. Han var ikke
skabt til møjsomt at samle Lærdom i gamle Krøniker,
men til at gøre sine Studier under aaben Himmel paa
sin egen Tids Grund.
Ægteskabets Fysiologi (1829), Balzac’s første
opsigtvækkende Værk, gav i Tilslutning til
Brillat-Savarin’s uskyldige Bog Smagens Fysiologi
en halvt lystig, skin-videnskabelig, helt igennem
brutal Undersøgelse af den Samfundsindretning, der i
den franske Literatur i umindelige Tider var bleven
behandlet som Skive for Vittigheden, Genstand for
ironisk Hyldest og skaanselløs Granskning, og der
her, opfattet som tragikomisk Samfundsnødvendighed,
blev forsvaret og ved gode Raad beskyttet mod
de opløsende Elementer, mandlige og kvindelige
Luner og Lidenskaber. Ægteskabet fængsler især
Balzac som to Egenkærligheders Valplads; gennem den
grænseløse Verden af Tiltrækninger og Frastødninger,
der udgør Ægteskabets Omraade, styrter han sig med
en vild Ornes Hensynsløshed, snuser og snøfter til
alt. Det franske Ægteskab har altid været en temmelig
udvortes Sag; intet Under, .at Balzac ingen Ærefrygt
nærer for dets Løndomme. Han udtaler sig om dem med
Moliére’sk Djærvhed, dog langt mindre frisk, langt
mere sortseende som mere kropslig end Moliére. Bogen
er fuld af gode, grove, skarpsindige Indfald, fuld af
lystige Anekdoter, ofte yderst morsom ved Modsætningen
mellem det letfærdige Indhold og den Professor-
eller Skriftefadertone, hvori det foredrages af den
ungdommelige Doktor i den ægteskabelige Videnskab;
men det er ligefuldt en umoden Frembringelse af en
Forfatter, som tidligt er blevet revet ud af alle
skønne Illusioner, og ganske vist for Flertallet
af kvindelige Læsere et modbydeligt Værk, endda det
hedder sig, at Indholdet for en stor Del blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>