Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XIII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Den romantiske Skole
iJFrankrig
Forfatteren meddelt af to Kvinder, begge aldrende,
Fru Hamelm og Fru Sophie Gay. Intet af hvad der var i
Balzac af højhjertet Tænke- og Følemaade er her kommet
for Dagen; kim hans Begavelse for den hensynsløse
Undersøgelse glimrer.
Det synes imidlertid, som om denne Bog, i hvilken
hans Digteraare aabnede sig, for lang Tid befriede
ham for alt usundt Blod. Fra nu af hæver hans
Verdensanskuelse sig eller rettere den deler sig i
en alvorlig og en skemtende; hvad der i Ægteskabets
Fysiologi endnu var løbet sammen til et uhyggeligt
Hele, den alvorlige Betragtning af Menneskelivet og
den sanseligt-cyniske Opfattelse deraf skiller sig ud
fra hinanden som Sørge- og Satyrspil. I et og samme
Aar 1831 skriver han sin første filosofiske Roman La
Peau de Chagrin, der grundlagde hans Ry som Digter,
og begynder med La belle Imperia den lange Række
af sine Contes drolatiques, en Samling Noveller
i Renæssancetidens frieste Stil, aandsbeslægtede
med Dronning Marguerites og Brantomes Anekdoter og
sprogligt nærmest paavirkede af Rabelais. I moderne
Sprogform vilde disse Fortællinger være smudsige og
platte; ved det herlige, naivt gammeldags Sprog, der
i endnu højere Grad end den strengeste metriske Form
adler Indholdet kunstnerisk, er denne Forgudelse af
det kødelige .Liv blevet omsat til ægte Kunstværker,
burleske som de Historier, der fortælles af en af
hine verdsligt sindede, muntre og nævenyttige Munke,
med hvilke alle Landes Folkesagn har saa travlt.
I en af de mesterligt skrevne Prologer til disse
Novellesamlinger fortæller Forfatteren, at da han i
sin Ungdom havde mistet sin Arvelod og befandt sig
i den yderste Armod, raabte han som Brændehuggeren i
Fabelen, der havde mistet sin Økse, til Himlen i det
Haab at blive bønhørt af den ædle Herre deroppe og
faa en anden Økse. Da blev af Merkur et Skrivetøj
tilkastet ham, paa hvilket de tre Bogstaver AVE
var graverede. Han drejede og vendte saalænge den
himmelske Gave, til han læste Bogstaverne baglænds
EVA. Men hvad var Eva? Hvad andet end alle Kvinder
i en? Altsaa havde en guddommelig Stemme tilraabt
ham: «Tænk paa Kvinden, hun vil læge din Sorg, fylde
dine Lommer, hun er din Formue, din Ejendom. Ave, vær
hilset! Eva, o Kvinde!» Det vilde sige, at det gjaldt
for ham, ved ravgale og morsomme Kærlighedshistorier
at vinde den fordomsfri Læsers Smil. Og det er
lykkedes ham. Aldrig har hans Stil naaet en saadan
Glans og et saadant Sving; Rubens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
