Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XIII. Balzac - XIV. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balzac
155
Følelse, Elskov; men Penge var de Samtidiges Guddom,
og derfor er Penge eller rettere Mangelen paa Penge,
Trangen til Penge i hans Bøger Samfundets Midtpunkt
og Hængsel. Dette Greb var dristigt og nyt. I en
Roman, i Poesi med fuldkommen Nøjagtighed at angive
Personernes Indtægter og Udgifter, overhovedet at
tale om Penge som en Hovedsag, det var uhørt, og
kaldtes af Mange prosaisk, raat; thi det gælder altid
for raat at sige det, som alle mener eller tænker,
og som man derfor hidtil var enig om at skjule eller
bortlyve, frem for alt i en Kunst, der ofte nok er
bleven opfattet som den skønne Løgns.
XIV
Dog Balzac var endnu ung; ogsaa hans, saa tidligt
vinter-vante, Digtersjæl havde sit Foraar; ogsaa han
følte Kald til at gøre Kærligheden og Kvinden til
Midtpunktet i en Række Romaner. Han behandlede det
gamle Tema med en Oprindelighed, der lod det klinge
helt nyt, og de Fortællinger, i hvilke han med størst
Held varierede det, danner iblandt hans Værker en
Gruppe for sig.
Det var ikke Skønheden, mindst den plastiske Skønhed,
som han hyldede hos Kvinden. Han følte overhovedet
ikke Skønheden mest levende gennem Kunsten som
Mellemform. Allerede herved adskiller han sig fra et
ikke ringe Antal af sine Samtidige. En stor Del af den
romantiske Digtning saavel i Frankrig som i Tyskland
og Norden var jo Poesi om Kunst. En i den Grad
kunstelskende Digter som Gautier (der snart blev Hoved
for en hel Skole) hindredes f. Eks. ved sin Kærlighed
til Kunsten i Opfattelsen af Virkeligheden. Han har
selv fortalt, hvor skuffet han følte sig, da han
første Gang i Rioult’s Atelier skulde male efter
kvindelig Model, og det skønt Modellen var smuk og
hendes Linjer elegante og rene. «Jeg har altid,*
tilstaar han, ^foretrukket Statuen for Kvinden og
Marmoret for Huden.* Meget sigende Ord! Man tænke
sig Gautier og Balzac sammen i Louvre’s Antikmusæum,
i det Allerhelligste, hvor Venus fra Milo Straaler
i ensom Majestæt. For den plastiske Digter vil ud
fra Marmoret klinge den græske Kunst skønneste Hymne
til den menneskelige Forms Fuldkommenhed og han vil
glemme Omgivelserne over Venus. Balzac derimod glemmer
Statuen, som han staar i Be-
G. Brandes: Samlede Skrifter. VI.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
