Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XIV. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Den romantiske Skole i
Frankrig
greb med at betragte, for den første den bedste
efter Datidens Mode klædte Pariserinde, der med
sit Langsjal, som fra Nakke til Hæl ikke slaar en
eneste Fold, med sin kokette Hat, sine fine, Haanden
afstøbende Handsker, er standset foran Gudinden. Han
forstaar med et Blik alle smaa Kunstgreb i hendes
Klædedragt, hvis Hemmeligheder ikke er Hemmeligheder
for ham*).
Det er det første Træk: Ingensomhelst kunstnerisk
Fortids-overlevering stiller sig imellem ham og
Datidens Kvinde. Han studerede ingen Billedstøtte,
tilbad ingen Gudinde, dyrkede ikke den rene Skønhed,
men opfattede Kvinden som hun den Gang gik og stod
med hendes Kjoler, Sjaler, Handsker og Hatte, hendes
Luner, Dyder, Fristelser og Fejl, hendes Nerver og
Lidenskaber, med alle Sporene af Unatur, Sygelighed
og Træthed. Han holder af hende som hun er. Og han
nøjes ikke med at studere hende i Forbigaaende,
i Dagligstuen, ja i Sovekammeret; han nøjes ikke
med at udforske hendes Sjæl; han forsker efter de
naturlige Grunde til de sjælelige Tilstande, efter
Kvindelidelser, Kvindesygdomme. Det svage og lidende
Køns hele stumme Jammer bliver mere end antydet.
Det andet Træk er dette: Balzac fremstiller
som Kærlighedens Genstand ikke den unge Pige,
ikke én Gang den ganske nnge Kone; Hovedtypen for
hans Kvindeskikkelse er den, som man efter en af
hans Romaners Titel har kaldt den trediveaarige
Kvinde. Han opdagede og udtalte den simple Sandhed,
at det kvindelige Køn i Nordfrankrigs Klima hverken
legemligt eller sjæleligt naaer sin højeste Blomstring
til atten Aar. Han skildrede Kvinden, som allerede
har den første Ungdom bag sig, føler dybere, tænker
modnere, allerede har lidt Skuffelser og endnu er i
Stand til en hel Følelse. Hun er allerede brændemærket
af Livet; her et smerteligt Træk, hist en Rynke;
men hun virker endnu med sit Køns fulde Magt. Hun er
tungsindig, hun har lidt, hun har nydt, er uforstaaet
eller ensom, ofte skuffet, endnu bestandig ventende, i
Stand til at indgyde de stærke, glødende Lidenskaber,
der suger Næring af Medlidenhed. Og ejendommeligt
nok: hun er ikke betragtet fra den jævnaldrende Mands
Standpunkt; nej hun er opfattet og skildret, som en
yngre, i Livet endnu uprøvet Mand fra sit Synspunkt
maa opfatte hende. Den foraarsagtige Følelse, den
brændende Attraa,
?) sammenlign Th. Gautier: Portraits contemporains
S. 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
