Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XIV. Balzac - XV. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Balzac
159
trives; de forsvandt med Pengepungens
Tronbestigelse. Det Selskabsliv, der havde gjort den
gode Tones Hovedstad saa navnkundig, døde hen. Intet
Under altsaa, at Balzac maler de skønne Synderinder
fra Faubourg St. Germain med nænsom Haand og smigrende
Farver. Vel var en af Datidens ypperste Kvinder,
den dejlige Delphine de Girardin, der førte et
meget besøgt Hus, ham saa vel som Hugo og Gautier en
tro og klog Veninde, men mere end af hende har han
sikkert for sin Digtning lært af de to Hertuginder,
der for ham personliggjorde Kejsertidens Storhed og
den gamle Statsskiks lyse Finhed og som han straks
fra Begyndelsen af sit Forfatlerliv af traadte nær,
Fru Junot, Hertuginden af Abrantés, hvem han i literær
Henseende stod bi, og Hertuginden af Gastries, der
først anonymt meddelte ham sin Interesse for hans
Skrifter, og til hvem en neppe gengældt Lidenskab fra
hans Side og en heftig Skinsyge fra hendes Side en
Tid lang bandt ham. Hun forekommer i hans Romanfølge
Histoire des Treize under Navnet Hertuginden af
Langeais.
Ved Julikongedømmets nye Samfund, dets Kvinder
og Kvindelidenskaber rører Balzac i Begyndelsen
af Trediverne selvfølgelig endnu ikke. Det sker
først senere. Og man kan temmelig gennemgaaende
gøre den Iagttagelse, at han overfor det nye Stof
og overhovedet med de modnere Aar ser mere strengt
og mere sort. Foraarspustet er forsvundet. I mange
Bøger er endnu bestandig Kvinden og Elskoven
Midtpunktet. Men Tilbøjeligheden er bleven
Lidenskab og Lidenskaben er bleven Last.. Faa
uegennyttige Følelser og uskyldige Sympatier;
Beregning overalt, ogsaa hos Kvinden, især hos
Kvinden, endog i Kærligheden, endmere, hvor der kun
bydes Erstatningsmidler for Kærligheden. Kurtisanen
trænger i mange af Romanerne Verdensdamen tilbage i
Baggrunden, og undertiden findes mindre Egennytte
hos den første end hos den sidste. Selvsygens og
Lasternes Afgrunde aabner sig for Læserens Øjne.
XV
Blandt de af Balzac i Aarene 1833 og 1834 udgivne
Bøger fortjener især to at fremhæves, den fine og
klassiske Fortælling Eugénie Grandet og den mægtige,
skikkelserige Roman Pére Goriot. l det førstnævnte
Værk kappes Balzac med Moliére.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
