- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
165

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVI. Balzac

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Balzac
165

Balzacs Stat har som den virkelige sine Ministre,
sin Øvrighed, sine Generaler, Finansmænd, Ind
astridrivende, Købmænd og Bønder. Den har sine
Præster, sine Hovedstads- og Landsbylæger, sine
Modeherrer, Malere, Billedhuggere og Tegnere,
sine Digtere, Forfattere og Bladmænd, sine
garn meladelige Familier og sin Retsadel, sine
forfængelige og fordærvede som sine elskværdige
og ofrede Hustruer, sine geniale Skribentinder og
sine provinsielle Blaastrømper, sine gamle Jomfruer
og sine Skuespillerinder, endelig sin Hærskare
af Kurtisaner. Og Illusionen er overraskende,
fuldstændig. Thi da Personerne stadig kommer igen
fra den ene af de talrige Romaner til den anden;
da vi kender dem paa de forskelligste Stadier af
deres Liv; da de, selv naar de ikke optræder,
dog uafladeligt kommer paa Bane i de handlende
Personers Omtale; da Angivelsen af deres Udseende,
Klædedragt, Opholdssted, daglige Levevis og Vaner er
saa omstændelig og nøjagtig som om en Modehandler,
Læge, Marskandiser, Børsman i eller Jurist havde
leveret den, og Beskrivelsen paa samme Tid er saa
levende, at man synes at maatte kunne finde den
beskrevne Person enten i den bestemte Gade og det
betegnede Hus hvori han bor, eller hos den Romanernes
hele fornemme Verden saa vel bekendte Dame, han
plejer at gøre Eftermiddagsbesøg - saa forekommer det
næsten urimeligt, at alle disse Væsener skulde være
Hjernespind, og man tænker sig uvilkaarligt Datidens
Frankrig befolket af dem.

Og hele Frankrig. Thi han har efterhaanden beskrevet
de forskelligste Byer og Egne i sit Fædreland*). Langt
fra at for-sraaa Provinserne søgte han en Ære i at at
godtgøre sin Fortrolighed med deres stillestaaende
Livs Egenheder, deres i Afkald udmundende Dyder og
af Smaaligheden fremgaaende Laster. Dog fremfor alt
lever i hans Værker Paris, og hans Paris er ikke den
400 Aar gamle Hovedstad fra Notre Dame de Paris,
Middelalderens mørke og maleriske By med dens
Standsmodsætninger, dens brogede Gadeliv og dens
overtroiske Kirkelighed, endnu mindre Victor Hugo’s
ideale Paris, Aandernes og Oplysningens uvirkelige
Jerusalem, men den virkelige moderne ]By med al

*) Issoudun i Un ménage de garcon, Douai i Le
recherche de Vabsolu, Alencon i La vieille fille,
Besancon i Albert Savaras, Saumur i Eugénie Grandet,
Augouléme i Les deux poétes, Tours i Le curé de Tours,
Limoges i Le curé de village, Sancerre i La muse du
departement osv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free