- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sjette Bind /
169

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVI. Balzac

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Balzac
169

Vanskelighederne istedenfor at overvinde dem en
for en .... saa bliver han Vidne til sit Talents
Selvmord.» Den Frem-bringelsesmaade, som han skildrer,
er hans egen, men er ikke den eneste, ikke en Gang
den højeste. Roligere, mindre moderne Kunstnere, har
forstaaet at holde Hovedet frit og Øjnene uom-taagede
oppe over Arbejdets sydende Krater. De har derved
bevaret en sikker Dømmekraft, der har hindret dem i
nogensinde at virke stofagtigt og kedsommeligt som
Forfatteren til Le curé de village og Le médecin de
campagne. Men, det forstaar sig, en vis dunkel Gløden,
neget Gribende og Fængslende, der er blevet de moderne
Nerver en Fornødenhed, fattes til Gengæld altfor tit
deres Værker.

I den store Fortale til La comédie humaine
udtaler Balzac sig om sin Hensigt og sit Maal. Han
begynder med at ytre sin Ringeagt for den sædvanlige
Historieskrivning. «Naar man,» siger han.c «læser de
tørre og modbydelige Registre, som kaldes Historien,
bemærker man, at Forfatterne i alle Lande og til
alle Tider har glemt at give os Sædernes Historie.»
Dette Savn vil han. saa vidt han formaar det,
udfylde; han vil levere en Opgørelse af Samfundets
Lidenskaber, Dyder og Laster gennem en Sammentrængen
af ensartede Karakterer til Typer, og saaledes med
megen Taalmodighed og Udholdenhed forfatte den Bog,
som Rom, Athen, Tyrus, Memfis og Persien ^uheldigvis
har forsømt at efterlade os». Man ser hvor lavt
ban anslog Historien. Ubetydeligheden af hans
historiske Kundskaber lettede ham Ringeagten. Han
var i Virkeligheden heller ikke sin Tidsalders
Historiker, men, som han selv rigtigt og slaaende
udtrykker det, dens Naturforsker. Han beraabte
sig paa Geoffroy St. Hilaire, der efterviste
Kompositionens Enhed hos de forskellige Arter. Han
følte sig overfor Naturvidenskabsmændene som en
Doktor i Samfundsvidenskaben. «Samfundet gør -
alt efter Omgivelserne - lige saa mange forskellige
Mennesker ud af Mennesket, som der gives Varieteter
i Zoologien. Forskellen mellem en Soldat, Arbejder,
Embedsmand, Advokat, Lediggænger, Videnskabsmand,
Statsmand, Købmand, Sømand, Digter og Præst er, om
end vanskeligere at gribe, lige saa betydelige som de,
der skiller en Ulv, Løve, Hest, Ravn, Haj, Sælhund og
Ko fra hver-andre». Analogien er ikke fuldstændig,
dels fordi, som Balzac straks selv indrømmer, i
Samfundet Hustruen ingenlunde altid svarer til sin
Mand som Hun til Han, dels fordi det samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:14:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/6/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free