Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den romantiske Skole i Frankrig - XVI. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Den romantiske Skole
i Frankrig
perdu.es endelig er helliget Pressens Misbrug som
nedværdigende Princip.
Titlen paa denne mærkværdige Roman er betegnende for
Balzac. Paa en Maade kunde De tabte Illusioner være
Titlen paa hans samlede Værker. Men ingen anden enkelt
Bog af ham giver hans Anskuelse af den moderne Kultur
paa saa omfattende Maade som denne. Dagbladsvæsenets
fordærvelige Side er her fremstillet som Natsiden af
det offenlige Liv overhovedet.
Som de fleste store Skribenter, der ikke oplevede
Oldingealderen, havde Balzac liden Aarsag til at
glæde sig over den Kritik, der i Pressen blev ham
til Del. Man forstod ham ikke; selv de Bedste som
Sainte-Beuve var ham for ulige og stod ham i Tiden
for nær til at kunne indse hans Storhed, og han paa
sin Side levede alene, var mod al Parisersædvane langt
fra at gøre noget Skridt for at faa sine Bøger roste,
og havde som det gaar, vakt lige saa megen Misundelse
som Opsigt. Han gav nu i Les illusions perdues et
Billede af Pressen, hvilket de Journalister, der følte
sig ramte, aldrig tilgav ham. Blandt disse var Jules
Janin den betydeligste; han var i Romanen just ikke
hadefuldt, men heller ikke smigrende portræteret under
Navnet Étienne Lousteau. Des morsommere var det og
er det endnu at læse hans Kritik af Bogen. Den udkom
i Revne de Paris, et Tidsskrift, ved hvilket Balzac
selv havde været fast Medarbejder, men som efter at
han havde vundet en Retssag imod det naturligvis lod
ham behandle som fredløs. Kritiken er ondskabsfuld,
smaalig, vittig, og har ikke overlevet Romanen,
som den ønskede at slaa ihjel:
En ganske ung, fattig Provinspoet, smuk som en
Gud, en svag Karakter og et halvt Talent, bliver af
Departementets Muse, en elegant og fornem Blaastrømpe,
taget med til Paris. Et Kærlighedsforhold imellem
staar i Begreb med at blive beseglet ved et fælles
Ophold i Hovedstaden, da Damen pludselig, efter at
være optagen som jævnbyrdig i den store Pariserverden,
ser sig selv og sin Ridder med helt nye Øjne. Kulde
og Brud fra hendes Side; Lucien bliver overstraalet
af en halvtresindstyve-aarig Modeherre. Vi oplever
nu en ny Variation af Provinsboerens Opdragelse til
Pariser. Det har været Luciens Hensigt at debutere som
Digter: han har skrevet en Roman i Walter Scotts Manér
og et Bind Digte, og han har gjort Bekendtskab med en
lille Kres af stolte og fattige Studerende, Udkaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
